1. 60´erne
1.1. Personer
1.1.1. Udland
1.1.1.1. Politik
1.1.1.1.1. John F. Kennedy
1.1.1.1.2. Nikita Khrusjtov
1.1.1.1.3. Fidel Castro
1.1.1.1.4. Willy Brandt
1.1.1.2. Kultur
1.1.1.2.1. James Dean
1.1.1.2.2. John Wayne
1.1.1.2.3. Elvis Presley
1.1.1.2.4. Tommy Steele
1.1.1.2.5. Mohammed Ali
1.1.1.2.6. Kirk Douglas
1.1.1.2.7. Sophia Loren
1.1.1.2.8. Barbra Streisand
1.1.2. Indland
1.1.2.1. Politik
1.1.2.1.1. Poul Hartling
1.1.2.1.2. Hilmer Baunsgaard
1.1.2.1.3. Hanne Reintoft
1.1.2.1.4. Poul Møller
1.1.2.1.5. Per Hækkerup
1.1.2.1.6. Bodil Koch
1.1.2.1.7. Jens Otto Kragh
1.1.2.2. Kultur
1.1.2.2.1. Peter Rindal
1.1.2.2.2. Ghita Nørby
1.1.2.2.3. Klaus Pagh
1.1.2.2.4. Daimi Larsen
1.1.2.2.5. Dirch Passer
1.1.2.2.6. Jørgen Leth
1.2. Begivenheder
1.2.1. Udland
1.2.1.1. Amerikansk spionfly U2 skudt ned over Sovjet
1.2.1.2. Kennedy valgt til præsident
1.2.1.2.1. Richard Nixon 1968
1.2.1.3. Juri Gararin første mand i rummet 1961
1.2.1.4. Berlinmuren 1962
1.2.1.5. Cubakrise 1962
1.2.1.6. Afkolonisering
1.2.1.7. Månelandingen 1969
1.2.1.8. Martin Luther King fængsles 1963
1.2.1.8.1. Martin L. King myrdes 1968
1.2.1.8.2. Nobels fredspris 1964
1.2.1.9. John F. Kennedy myrdes 1963
1.2.1.10. FN tropper på Cypern 1964
1.2.1.11. Øget indsats i Vietnam under Johnson
1.2.1.12. Kulturrevolution starter i Kina 1966
1.2.1.13. Militærjunta i Grækenland 1967
1.2.1.14. Seksdageskrigen Israel/Egypten 1967
1.2.1.15. Andreas Baader og Gudrun Ensslin idømmes mange års fængsel 1968
1.2.1.16. Invasion af Tjekkoslovakiet efter foråret i Prag 1968
1.2.1.17. Månelandingen Apollo 11 1969
1.2.1.18. Woodstockfestval 1969
1.2.1.19. Kina kritiserer Sovjeti for at være revisionistisk
1.2.2. Idræt
1.2.2.1. OL i Rom 1960
1.2.2.1.1. Sølv til fodboldlandsholdet
1.2.2.1.2. Guld til bokseren Cassius Clay
1.2.2.2. Ol i Tokyo 1964
1.2.2.3. England vinder VM i fodbold 1966
1.2.2.3.1. Bobby Charlton
1.2.2.4. OL i Mexico City 1968
1.2.2.4.1. Black Power hilsen
1.2.2.4.2. Bob Beamon
1.2.2.4.3. Fosbury Flop
1.2.2.4.4. Sydafrika blev presset til ikke at deltage
1.2.2.4.5. Første dopingtest i OL
1.2.3. Indland
1.2.3.1. Kvinderne på arbejdsmarkedet
1.2.3.2. Atommarch fra Holbæk til København 60 og 61
1.2.3.3. Jens Otto Kragh afløser Viggo Kampman
1.2.3.4. Billedpornografien frigives 1969
1.2.3.5. Første vietnamdemonstrationer 1964
1.2.3.5.1. Vietnamdemonstrationer 1967
1.2.3.6. B-52 med brintbombe styrter ned i Thule 1968
1.2.3.7. Kronprinsesse Margrethe og Prins Henrik bliver gift 1967
1.2.3.8. Studenter besætter Universitetet 1968
1.2.3.9. Billedpornografien frigives 1969
1.3. Stil
1.3.1. Film
1.3.1.1. Udland
1.3.1.1.1. Psycho 1960
1.3.1.1.2. Spartacus 1960
1.3.1.1.3. Bonnie and Clyde 1967
1.3.1.1.4. Easy Rider 1969
1.3.1.1.5. Fagre voksne verden 1967
1.3.1.1.6. Rumrejsen år 2001 1968
1.3.1.1.7. Den gode, den onde og den grusomme 1966
1.3.1.2. Indland
1.3.1.2.1. Harry og Kammertjeneren 1962
1.3.1.2.2. Støvsugerbanden 1963
1.3.1.2.3. Reptilicus 1961
1.3.1.2.4. Sult 1966
1.3.1.2.5. Baronesse på Benzintanken 1960
1.3.1.2.6. Poeten og Lillemor 1961
1.3.1.2.7. Sytten 1965
1.3.2. Musik
1.3.2.1. Udland
1.3.2.1.1. Bob Dylan
1.3.2.1.2. Musicalen Hair
1.3.2.1.3. Motown
1.3.2.1.4. Janis Joplin
1.3.2.1.5. Jimi Hendrix
1.3.2.1.6. The Beatles
1.3.2.1.7. The Rolling Stones
1.3.2.1.8. The Who
1.3.2.1.9. Simon & Garfunkel
1.3.2.1.10. The Beach Boys
1.3.2.1.11. The Doors
1.3.2.1.12. Tom Jones
1.3.2.1.13. Chubby Checker 1961
1.3.2.2. Indland
1.3.2.2.1. Otto Brandenburg
1.3.2.2.2. Steppeulvene
1.3.2.2.3. Savage Rose
1.3.2.2.4. Giro 413
1.3.2.2.5. Burnin Red Ivanhoe
1.3.2.2.6. Pigtråd
1.3.3. Litteratur
1.3.3.1. Udland
1.3.3.1.1. John Fowles
1.3.3.1.2. Günter Grass
1.3.3.1.3. John le Carré
1.3.3.2. Indland
1.3.3.2.1. Thorkild Hansen
1.3.3.2.2. Ernest Bruun Olsen
1.3.3.2.3. Inge Christensen
1.3.3.2.4. Klaus Rifberg
1.3.3.2.5. Leif Panduro
1.3.3.2.6. Per Højholt
1.3.3.2.7. Peter Seeberg
1.3.3.2.8. Thorkild Bjørnvig
1.3.3.2.9. Hans Scherfig
1.3.4. Mode
1.3.4.1. Jeans
1.3.4.2. t-shirt
1.3.4.3. Drip dry spun-nylon-skjorter
1.3.4.4. Gabadinesmoking
1.3.5. Reklamer
1.3.5.1. Ren ny uld
1.3.5.2. Imperial
1.3.5.3. Arena 1961
1.3.6. Arkitektur
1.3.6.1. Design
1.3.6.1.1. Verner Panton
1.3.6.2. SAS-Royal Hotel 1960
1.3.6.3. Le Corbursier
1.3.6.4. Domus Vista 1969
1.3.7. Ungdomsliv
1.3.7.1. Anders And & Co
1.3.7.2. Rock, beat og Folkmusic
1.3.7.3. Provoer, blomsterbørn, bevidsthedsudvidende stoffer
1.3.7.3.1. betagelse af revolution
1.3.8. Billedkunst
1.3.8.1. Per Kirkeby
1.3.8.2. Andy Warhol
1.3.8.3. Kurt Trampedach
1.3.8.4. Roy Lichtenstein
1.4. Teknologi
1.4.1. Hulkort
1.4.2. CPR-nummer
1.4.3. Trækprocent
1.4.4. P-pillen og spiralen
1.4.5. Olieraffenaderier
1.4.6. Rødovre Centrum 1966
2. 70´erne
2.1. Begivenheder
2.1.1. Indland
2.1.1.1. Rødstrømpebevægelsen
2.1.1.1.1. Kvindebevægelsen
2.1.1.2. Thylejren
2.1.1.3. Fristaden Christiania oprettes 1971
2.1.1.3.1. Problemer med pushere og stofmisbrug
2.1.1.4. Tvind Den rejsende højskole 1971
2.1.1.5. Demonstration mod Verdenbanken
2.1.1.6. Dronning Margrethe bliver regent 1972
2.1.1.7. RUC 1972
2.1.1.8. EF afstemning og medlemskab 1972
2.1.1.8.1. Folkebevægelsen mod EF
2.1.1.9. Jordskredsvalg i december 1973
2.1.1.10. Miljøministerium i 1973
2.1.1.11. Fri abort 1973
2.1.1.12. Solvognen: Julemandshæren i Magasin 1974
2.1.1.13. Ny bistandslov 1975
2.1.1.14. Barsebäck 1975
2.1.1.15. Bådflygtninge fra Vietnam 1975
2.1.1.16. Grønland får hjemmestyre 1978
2.1.1.17. Oliekrise 1973 og 1979
2.1.1.17.1. Poltisk var der vilje til at indføre atomkraft, men befolkningen var imod, så op gennem 70´erne besluttede regeringen at satse på naturgas.
2.1.1.17.2. Bilfrie søndage 73-74
2.1.1.17.3. Eksperimenter med vedvarende energi
2.1.1.17.4. Energiministerium 79
2.1.1.18. Ændrede familiemønstre
2.1.1.19. Prisstigninger på råvarer, stigende lønudgifter
2.1.1.20. Landsforeningen for bøsser og lesbiske 1977
2.1.1.21. Bombemanden fra Gladsaxe 1978
2.1.2. Udland
2.1.2.1. Idi Amin kommer til magten i Uganda 1971
2.1.2.2. Baader-Meinhofs hovedpersoner anholdes 1972
2.1.2.3. Strejker, sabotage og kampe i Nordirland 1972
2.1.2.4. Storoffensiv mod Sydvietnam 1972
2.1.2.5. Watergateskandalen
2.1.2.6. Nixon i Kina 1972
2.1.2.7. Militærkup i Chile 1973
2.1.2.8. Sovjetunionen invaderede Afghanistan 1979
2.1.2.9. Fredsaftale i Vietnam 1973
2.1.2.10. Borgerkrig i Libanon 1975
2.1.2.11. Mao dør 1976
2.1.2.12. Det tyske efterår 1977
2.1.2.13. Kollektivt selvmord i Jonestown 1978
2.1.2.14. Den iranske revolution 1979
2.1.2.14.1. yatollah Khomeini
2.1.2.15. SALT I og SALT II aftalerne 1972 1979
2.1.2.16. Radioaktivt udslip på Tremileøen, Pensylvania 1979
2.1.3. Idræt
2.1.3.1. OL i München 1972
2.1.3.1.1. Massakren på israelske atleter
2.1.3.1.2. Mark Spitz 7 medaljer
2.1.3.2. Rumble in the Jungle 1974
2.1.3.3. OL i Montreal 1976
2.1.3.3.1. Nadia Comaneci
2.1.3.3.2. Leon Spinks
2.1.3.4. Bjørn Borg
2.1.3.4.1. Jimmi Conners
2.1.3.5. Larry Bird
2.1.3.5.1. Kareem Abdul-Jabbar
2.1.3.6. Franz Beckenbauer
2.1.3.6.1. Johan Cruyff
2.1.3.7. Niki Lauda
2.1.3.8. Kommercialisering af sporten
2.1.3.9. Lene Køppen
2.1.3.10. Allan Simonsen
2.1.3.10.1. Henning Jensen
2.1.3.11. Ole Olsen
2.1.3.12. Tom Bogs
2.1.3.13. Lasse Virén
2.1.3.14. Ingemar Stenmark
2.2. Stil
2.2.1. Film
2.2.1.1. Indland
2.2.1.1.1. Olsenbanden
2.2.1.1.2. Drenge
2.2.1.1.3. Mig og Charly
2.2.1.1.4. Sengekantsfilm
2.2.1.1.5. Familien Gyldenkål
2.2.1.1.6. Vinterbørn
2.2.1.2. Udland
2.2.1.2.1. Clockwork Orange
2.2.1.2.2. Cabaret
2.2.1.2.3. The Godfather
2.2.1.2.4. Eksorcisten
2.2.1.2.5. Gøgereden
2.2.1.2.6. Chinatown
2.2.1.2.7. Jaws
2.2.1.2.8. Rocky
2.2.1.2.9. Taxidriver
2.2.1.2.10. Star Wars
2.2.1.2.11. The Deer Hunter
2.2.1.2.12. Apocalypse Now
2.2.1.2.13. Midnight Express
2.2.1.2.14. Det tårnhøje helvede
2.2.1.2.15. Mig og Annie
2.2.1.2.16. Life of Brian 1979
2.2.1.2.17. Saturday Night Fever 1977
2.2.1.3. TV-serie
2.2.1.3.1. En by i provinsen
2.2.1.3.2. McCloud
2.2.1.3.3. Kojak
2.2.1.3.4. Kanal 22
2.2.2. Musik
2.2.2.1. Indland
2.2.2.1.1. John Mogensen
2.2.2.1.2. Gasolin
2.2.2.1.3. Gnags
2.2.2.1.4. Bifrost
2.2.2.1.5. Røde mor
2.2.2.1.6. Shu-bi-dua
2.2.2.1.7. Shit & Chanel
2.2.2.1.8. Skousen & Ingemann
2.2.2.1.9. C.V. Jørgensen
2.2.2.1.10. The Walkers
2.2.2.1.11. Povl Dissing
2.2.2.1.12. Pia Raug
2.2.2.2. Udland
2.2.2.2.1. Slade
2.2.2.2.2. Suzi Quatro
2.2.2.2.3. ABBA
2.2.2.2.4. Bob Marley
2.2.2.2.5. Fleetwood Mac
2.2.2.2.6. Pink Floyd
2.2.2.2.7. Gloria Gaynor
2.2.2.2.8. David Bowie
2.2.2.2.9. Alice Cooper
2.2.2.2.10. Electric Light Orchestra
2.2.2.2.11. James Brown
2.2.2.2.12. Ike & Tina Turner
2.2.2.2.13. Earth, Wind & Fire
2.2.2.2.14. Frank Zappa
2.2.2.2.15. Bachman Turner Overdrive
2.2.2.2.16. The Osmonds
2.2.2.2.17. Radio Luxembourg
2.2.2.2.18. Queen
2.2.3. Litteratur
2.2.3.1. Indland
2.2.3.1.1. Dan Turell
2.2.3.1.2. Vita Andersen
2.2.3.1.3. Suzanne Brøgger
2.2.3.1.4. Hans-Jørgen Nielsen
2.2.3.1.5. Benny Andersen
2.2.3.1.6. Lola Baidel
2.2.3.1.7. Dea Trier Mørk
2.2.3.1.8. Martha Christensen
2.2.3.1.9. Charlotte Strandgaard
2.2.3.1.10. Anders Bodelsen
2.2.3.1.11. Christian Kampmann
2.2.3.1.12. Per Højholt
2.2.3.1.13. Henrik Stangerup
2.2.3.1.14. Peter Laugesen
2.2.3.1.15. Ebbe Kløvedal Reich
2.2.3.1.16. Kirsten Thorup
2.2.3.1.17. Dagmar Andreasen
2.2.3.1.18. Dorit Willumsen
2.2.3.2. Udland
2.2.3.2.1. Per Olov Enquist
2.2.4. Mode
2.2.4.1. Sweatshirt
2.2.4.2. ingen makeup
2.2.4.3. krøllejern
2.2.4.4. Gul AGV-hjelm
2.2.4.5. Parkacoat
2.2.4.6. Afganerpels
2.2.4.6.1. Patchwork
2.2.4.7. hønsestrik
2.2.4.7.1. Peru-huer
2.2.4.8. Islændertrøje
2.2.4.9. Træskostøvler
2.2.4.10. Fuldskæg
2.2.4.11. Forklæder med smæk og seler
2.2.4.12. Busseronne
2.2.4.12.1. Skjorte uden flipper
2.2.4.13. Nørregaard på Strøget
2.2.4.14. Wranglerjakke med stålbørste i brystlommen
2.2.4.15. Brune akryltrøjer
2.2.4.15.1. Pastelfarvede kassebukser
2.2.5. Mad
2.2.5.1. Brune ris
2.2.5.2. Linser
2.2.5.3. Schou Epa
2.2.6. Arkitektur
2.2.6.1. Rigshospitalet
2.2.6.2. Vollsmose
2.2.6.3. Stelton
2.2.6.4. Hotel Sheraton
2.2.6.5. Scandinavia Hotel
2.2.7. Reklamer
2.2.7.1. Philips
2.2.7.2. Rexona
2.2.7.3. Faxe Fad
2.2.7.4. Jolly Cola 1975
2.2.7.5. Botaniq Shampoo
2.2.8. Billedkunst
2.2.8.1. Viggo Rivad
2.2.8.2. Bjørn Wiinblad
2.2.8.3. Bjørn Nørgaard
2.2.9. Ungdomskultur
2.2.9.1. 18 års valgret 1978
2.2.9.2. Roskildefestival fra 1971
2.2.9.3. "Vild", sanselig kultur i modsætning til voksenlivets stivnere former
2.2.9.4. Interrail 1972
2.2.9.5. Vinterferie
2.2.9.6. Sven Wernstrøm klassekamp romaner
2.2.9.7. Stofmisbrug
2.2.9.8. Huset i Magstræde 1972
2.2.9.9. Ugens Rapport - Lige på og hårdt 1972
2.2.9.10. Børnemagt
2.2.9.11. Jesus Christ Superstar
2.2.9.12. Saltlageret 1975
2.2.10. Sprog
2.3. Teknologi
2.3.1. EDB og datamaskiner
2.3.2. Betamax 1975
2.3.3. VHS 1976
2.3.4. Vindmølleparker
2.3.5. Jordvarme
2.3.6. F-16
2.3.7. Kommunekemi A/S 1973
2.3.8. Parcelhus
2.4. Personer
2.4.1. Indland
2.4.1.1. Kultur
2.4.1.1.1. Jørgen Ryg
2.4.1.1.2. Preben Kaas
2.4.1.1.3. Trille
2.4.1.1.4. Erik Balling
2.4.1.1.5. Tine Bryld
2.4.1.1.6. Jacob Holdt
2.4.1.1.7. Drude Dahlerup
2.4.1.2. Politik
2.4.1.2.1. Henning Christophersen
2.4.1.2.2. Anker Jørgensen
2.4.1.2.3. Erhard Jakobsen
2.4.1.2.4. Mogens Glistrup
2.4.1.2.5. Gert Petersen
2.4.1.2.6. LOs Thomas Nielsen
2.4.1.2.7. Jan Bonde Nielsen
2.4.1.2.8. Kjeld Olesen
2.4.1.2.9. Erling Olsen
2.4.2. Udland
2.4.2.1. Kultur
2.4.2.1.1. Charles Bronson
2.4.2.1.2. Warren Beatty
2.4.2.1.3. Faye Dunaway
2.4.2.1.4. Jessica Lange
2.4.2.1.5. Robert Redford
2.4.2.1.6. John Travolta
2.4.2.2. Politik
2.4.2.2.1. Henry Kissinger
2.4.2.2.2. Jimmy Carter
2.4.2.2.3. Savador Allende
2.4.2.2.4. Ho Chi Minh
2.4.2.2.5. Che Guevara
2.4.2.2.6. Anwar Sadat
2.4.2.2.7. Augusto Pinochet
2.4.2.2.8. Menachem Begin
2.4.2.2.9. Hanns Martin Scheyer
3. 80´erne
3.1. Begivenheder
3.1.1. Idræt
3.1.1.1. OL 1980 Moskva
3.1.1.1.1. Japan, Vesttyskland og USA boycuttede lejene
3.1.1.1.2. Sebastian Coe
3.1.1.1.3. Hans-Henrik Ørsted
3.1.1.1.4. Teófilo Stevenson
3.1.1.2. OL 1984 Los Angeles
3.1.1.2.1. Carl Lewis
3.1.1.2.2. Sovjetunionen og de øvrige østblok-lande (med undtagelse af Rumænien og Jugoslavien) boycuttede legene
3.1.1.3. OL i Seoul 1988
3.1.1.3.1. Ben Johnson dopingskandale
3.1.1.3.2. Florence Griffith-Joyner
3.1.1.3.3. Steffi Graf
3.1.1.3.4. Dan Frost
3.1.1.4. Fodbold VM i Mexico 1986
3.1.1.4.1. Preben Elkjær
3.1.1.4.2. Michael Laudrup
3.1.1.4.3. Sepp Piontekk
3.1.1.4.4. Fodbold EM 1984
3.1.1.4.5. Roligan
3.1.1.5. Wayne Gretzky
3.1.1.6. Boris Becker
3.1.1.7. Earvin "Magic" Johnson
3.1.1.8. Michel Platini
3.1.1.9. Mike Tyson
3.1.1.10. Morten Frost
3.1.2. Udland
3.1.2.1. Falklandskrigen
3.1.2.2. Berlinmuren falder 1989
3.1.2.3. Mordet på John Lennon
3.1.2.4. Tankskibet Exxon Valdez
3.1.2.5. Tjernobyl 1986
3.1.2.6. Mathias Rust lander på Den Røde Plads 1987
3.1.2.7. EF indfører regulering af produktionens størrelse.
3.1.2.8. Irak erobrer Kuwait 1989
3.1.2.9. Iran-Irak-krigen 1980 - 88
3.1.2.10. Amerikansk angreb i Libyen 1986
3.1.3. Indland
3.1.3.1. Blekingegade banden
3.1.3.2. Uroligheder ved Byggeren 1980
3.1.3.3. Bullshit og Hells Angles
3.1.3.4. Borgerlig regering 1982
3.1.3.5. Fodnotepolitik
3.1.3.6. Kartoffelkur i 1986
3.1.3.7. Udlændingelove i 1983, 1985
3.1.3.8. New Public Management
3.1.3.9. Arbejdstiden blev i 1987 nedsat til 37 timer.
3.1.3.10. Discountbutikker
3.2. Personer
3.2.1. Indland
3.2.1.1. Egon Weidekamp
3.2.1.2. Poul Schlüter
3.2.1.2.1. Erik Ninn-Hansen
3.2.1.3. Uffe Elleman
3.2.1.3.1. Bertel Haarder
3.2.1.4. Anker Jørgensen
3.2.1.4.1. Svend Auken
3.2.1.5. Pia Kjærsgaard
3.2.1.6. Preben Møller Hansen
3.2.1.7. Niels Helveg Petersen
3.2.1.8. Mimi Stilling Jakobsen
3.2.2. Politik
3.2.2.1. Lech Walesa
3.2.2.2. Leonid Bresjnev
3.2.2.3. Mikhail Gorbatjov
3.2.2.4. Ronald Reagan
3.2.2.5. Oluf Palme
3.2.2.6. Margrete Thatcher
3.2.2.7. Manuel Noreaga
3.2.2.8. Sadam Hussain
3.2.2.9. Gro Harlem Brundtland
3.2.2.10. Vacslav Harvel
3.2.2.11. Muammar Gaddafi
3.2.2.12. François Mitterrand
3.2.3. Kultur
3.2.3.1. Michael J. Fox
3.2.3.2. Gerard Depardieu
3.2.3.3. Patrick Swayze
3.2.3.4. Michelle Pfeiffer
3.2.3.5. Lady Diana
3.2.3.6. Diego Maradona
3.2.3.7. Kim Schumacher
3.2.3.8. Janni (Spies) Kjær
3.3. Stil
3.3.1. Musik
3.3.1.1. Punk
3.3.1.1.1. Dead Kennedys
3.3.1.1.2. The Clash
3.3.1.1.3. Joy Division
3.3.1.1.4. Sex Pistols
3.3.1.1.5. Ramones
3.3.1.2. New Wave
3.3.1.2.1. Duran Duran
3.3.1.2.2. Depeche Mode
3.3.1.2.3. ABC
3.3.1.2.4. Simple Minds
3.3.1.2.5. The Human League
3.3.1.2.6. U2
3.3.1.2.7. Thompson Twins
3.3.1.2.8. Visage
3.3.1.2.9. Adam & The Ants
3.3.1.2.10. B-52´s
3.3.1.2.11. Blondie
3.3.1.2.12. Culture Club
3.3.1.2.13. Ultravox
3.3.1.2.14. Talking Heads
3.3.1.3. Dansk
3.3.1.3.1. Lars H.U.G
3.3.1.3.2. Tøsedrengene
3.3.1.3.3. Martin Hall
3.3.1.3.4. Sussi & Leo
3.3.1.3.5. Thomas Helmig
3.3.1.3.6. News
3.3.1.3.7. Laid Back
3.3.1.3.8. MC Einar
3.3.1.3.9. Dodo & the Dodos
3.3.1.3.10. The Sods
3.3.1.3.11. Gnags
3.3.1.3.12. Lis Sørensen
3.3.1.3.13. Rugsted & Kreutzfeldt
3.3.1.3.14. TV-2
3.3.1.3.15. Gangway
3.3.1.4. Pop
3.3.1.4.1. Michael Jackson
3.3.1.4.2. Prince
3.3.1.4.3. Bruce Springsteen
3.3.1.4.4. Madonna
3.3.1.4.5. Wham!
3.3.1.4.6. Europe
3.3.1.4.7. The Police
3.3.1.4.8. Phil Collins
3.3.1.4.9. Samantha Fox
3.3.1.4.10. Billy Idol
3.3.1.4.11. Eurythmics
3.3.1.4.12. Nena
3.3.1.4.13. Aha
3.3.1.4.14. Pet Shop Boys
3.3.1.4.15. Whitney Houston
3.3.1.4.16. Dire Straits
3.3.2. Mode
3.3.2.1. Erik Mortensen
3.3.2.2. La Coste
3.3.2.3. crepejern og crepehår
3.3.2.4. plastikarmbånd i neon- og pastelfarver
3.3.2.5. sejlersko
3.3.2.6. Lennart Raaholt
3.3.2.7. Robe di Kappa
3.3.2.8. In Wear
3.3.2.9. Marc O´Polo
3.3.2.10. Ball
3.3.2.11. Armani
3.3.2.12. René Toft Simonsen
3.3.3. Arkitektur
3.3.3.1. Design
3.3.3.1.1. Ole Palsby
3.3.3.2. Spreckelsen
3.3.3.3. Henning Larsen
3.3.3.4. Ernst Lohse
3.3.3.4.1. Byport
3.3.3.5. Jacob Blegvad
3.3.3.6. Jørn Utzon
3.3.3.6.1. Paustians møbelhus
3.3.3.7. Lundgaard og Trapholt
3.3.4. Litteratur
3.3.4.1. Michael Strunge
3.3.4.1.1. Billedpistolen 1985
3.3.4.2. Søren Ulrik Thomsen
3.3.4.2.1. City Slang
3.3.4.3. Pia Tafdrup
3.3.4.4. Bo Green Jensen
3.3.4.4.1. "Det tyvende århundredes myte er myten om et jeg, der giver mening, i en verden, der tilsyneladende ikke gør det."
3.3.4.5. Ib Michael
3.3.4.6. Inger Christensen
3.3.4.7. Dorit Willumsen
3.3.4.7.1. Glemslens forår 1988
3.3.4.8. Per Højholt
3.3.4.9. Henrik Nordbrandt
3.3.4.10. Ivan Malinowski
3.3.4.11. Susanne Brøgger
3.3.4.12. Bjarne Reuter
3.3.4.13. Svend Åge Madsen
3.3.4.14. Udland
3.3.4.14.1. Milan Kundera
3.3.4.14.2. Fay Weldon
3.3.4.14.3. Salman Rushdie
3.3.4.14.4. Gabriel Garcá Márquez
3.3.4.14.5. Isabel Allende
3.3.4.14.6. Truman Capote
3.3.4.14.7. Paul Auster
3.3.4.14.8. John Irving
3.3.5. Madkultur
3.3.5.1. Fast food
3.3.5.1.1. McDonalds
3.3.5.2. Pasta Basta
3.3.5.3. Lørdagskylling
3.3.5.4. Avocado med rejer
3.3.5.5. Culottesteg, salat og pommes frites
3.3.6. Film
3.3.6.1. Indland
3.3.6.1.1. Walter & Carlo 1985
3.3.6.1.2. Midt om Natten 1984
3.3.6.1.3. Bille August
3.3.6.1.4. Kundskabens Træ 1981
3.3.6.1.5. Flamberede hjerter
3.3.6.1.6. Dansen med Regitze 1989
3.3.6.1.7. Babettes Gæstebud 1987
3.3.6.2. Udland
3.3.6.2.1. Back to the Future
3.3.6.2.2. Beverly Hills Cop
3.3.6.2.3. Dirty Dancing
3.3.6.2.4. Wargames
3.3.6.2.5. E.T.
3.3.6.2.6. 9 1/2 uge
3.3.6.2.7. Rambo
3.3.6.2.8. Crocodile Dundee
3.3.6.2.9. The Terminator 1984
3.3.6.2.10. Blue Velvet 1986
3.3.6.2.11. Sex, lies and videotape 1989
3.3.6.3. TV-Serier
3.3.6.3.1. Miami Vice
3.3.6.3.2. Dallas 80-82
3.3.6.3.3. Dollars 83-88
3.3.6.3.4. Matador 78-82
3.3.7. Billedkunst
3.3.7.1. Elmer
3.3.7.2. Kehnet Nielsen
3.3.7.3. Michael Kvium
3.3.7.4. HT-bussernes udsmykning
3.3.7.5. Jørn Thorsen
3.3.7.6. Per Arnoldi
3.3.7.7. Richard Mortensen
3.3.7.8. Arken Ishøj 1996
3.3.7.8.1. Anna Castberg
3.3.7.9. Jeff Koons
3.3.7.10. Ole Sporring
3.3.8. Reklamer
3.3.8.1. Sort Guld
3.3.8.2. Triumph Undertøj
3.3.8.3. Martini
3.3.8.4. Auqa Minerale
3.3.8.5. Dim Up
3.3.8.6. Gevalia
3.3.9. Humor
3.3.9.1. Linje 3
3.3.9.2. De nattergale
3.4. Børne TV
3.4.1. Hullet i jorden
3.4.2. Tom & Jess
3.5. Ungdomskultur
3.5.1. Nå-generationen og No Future
3.5.2. Coma Club
3.5.3. Yuppier
3.5.3.1. Riskær og Baron Reedtz-Thott
3.5.3.2. Café Victor
3.5.3.3. Annabell´s
3.5.3.4. La Brasserie
3.5.3.5. On the Rocks
3.5.3.6. Privé
3.5.4. BZ-bevægelsen
3.5.5. Electric boogie, scratch, breakdance, graffiti
3.5.6. Fitness og Body Building
3.5.7. AIDS
3.5.8. Nye ord
3.5.9. MTV
3.5.10. Scala
3.5.11. Pinsekarneval
3.5.12. Nextstop
3.5.13. Greenpeace
3.5.14. Lokalradio
3.5.15. Rytmisk musikkonservatorie 1986
3.5.16. Saltlageret til 1987
3.6. Teknologi
3.6.1. PC´en
3.6.2. Klippekort
3.6.3. TV 2 1988
3.6.4. Bioetik og gensplejsning
3.6.5. Tastetyve
3.6.6. Stjernekrigsprojekt SDI
3.6.7. Silicon Valley
3.6.8. Mobil Telefon
3.6.9. Donkey Kong
3.6.10. Walkman, Discman
3.6.11. Broer
3.6.11.1. Vejlefjordbroen 1980
3.6.11.2. Farøbroen 1984
3.6.11.3. Første spadestik til Storebæltsbroen 1988
3.6.12. Rumfærge-programmet
3.6.13. Ellert 1985
3.6.14. Kabel- og satellit-tv
3.6.15. Dankort 1983
3.6.16. Lynetten
4. 90´erne
4.1. Begivenheder
4.1.1. Udland
4.1.1.1. Folkemord i Rwanda 1994
4.1.1.2. FN-styrke i Somalia 1993-95
4.1.1.3. Angreb på amerikanske ambassader i Afrika 1998
4.1.1.4. Krigen i Bosnien 1991-95
4.1.1.5. NATO-tropper sættes ind i Kosovo 1999
4.1.2. Idræt
4.1.2.1. OL i Atlanta 1996
4.1.2.1.1. Guld til håndboldpigerne
4.1.2.1.2. Guld til Poul Erik Høyer
4.1.2.1.3. Guldfireren
4.1.2.1.4. Sølv til Rolf Sørensen
4.1.2.2. Ol i Barcelona 1992
4.1.2.2.1. The Dream Team
4.1.2.2.2. Bronze til Brian Nielsen
4.1.2.3. Bjarne Riis vinder Tour de France1996
4.1.2.3.1. Indurain
4.1.2.3.2. Mader/Leth
4.1.2.4. Lance Armstrong VM 1993
4.1.2.4.1. Tour de France 1999
4.1.2.5. Wilson Kipketer
4.1.2.6. Marco Van Basten
4.1.2.6.1. Ruud Gullit
4.1.2.7. Manchester United
4.1.2.7.1. "The Treble" 1999
4.1.2.8. Mette Jacobsen
4.1.2.9. Camilla Martin
4.1.2.9.1. Peter Gade
4.1.2.10. Europamestre i Fodbold 1992
4.1.2.10.1. Brian Laudrup
4.2. Stil
4.2.1. Reklamer
4.2.1.1. Jolly Cola
4.2.2. Musik
4.2.2.1. Indland
4.2.2.1.1. Tamilsagen 1989-1993
4.2.2.1.2. Integrationsproblemer
4.2.2.1.3. Kongeligt bryllup Joakim/Alexandra 1995
4.2.2.1.4. EU Folkeafstemninger
4.2.2.1.5. Kamp om formandsposten i Socialdemokratiet 1992
4.2.2.1.6. Poul Nyrup Regeringen 1993
4.2.2.2. Udland
4.2.2.2.1. Spice Girls
4.2.2.2.2. Naughty by Nature
4.2.2.2.3. Grunge
4.2.2.2.4. Britpop
4.2.2.2.5. Björk
4.2.2.3. Indland
4.2.2.3.1. Kashmir
4.2.2.3.2. Caroline Henderson
4.2.2.3.3. Whigfield
4.2.2.3.4. Drori-Hansen-Furniture
4.2.2.3.5. Dizzy Miss Lizzy
4.2.2.3.6. Auqa
4.2.2.3.7. Østkyst Hustlers
4.2.2.3.8. Humleridderne
4.2.2.3.9. D-A-D
4.2.2.3.10. Sko/Torp
4.2.2.3.11. Cut´N´Move
4.2.2.3.12. Me & My
4.2.2.3.13. Loveshop
4.2.3. Film
4.2.3.1. Indland
4.2.3.1.1. Europa 1991
4.2.3.1.2. Drengene fra Sankt Petri 1991
4.2.3.1.3. Russian Pizza Blues 1992
4.2.3.1.4. Jungledyret 1993
4.2.3.1.5. De Frigjorte 1993
4.2.3.1.6. Det forsømte forår 1993
4.2.3.1.7. Nattevagten 1994
4.2.3.1.8. Breaking the Waves 1996
4.2.3.1.9. Pusher 1996
4.2.3.1.10. Frøken Smillas fornemmelse for sne 1997
4.2.3.1.11. Lets get lost 1997
4.2.3.1.12. Festen 1998
4.2.3.1.13. Den eneste ene 1999
4.2.3.1.14. Bornholms stemme 1999
4.2.3.1.15. Mifunes sidste sang 1999
4.2.3.1.16. Kærlighed ved første hik 1999
4.2.3.1.17. I Kina spiser de hunde 1999
4.2.3.2. Udland
4.2.3.2.1. Pretty Woman 1990
4.2.3.2.2. Ondskabens øjne 1991
4.2.3.2.3. Jurassic Park 1993
4.2.3.2.4. Forrest Gump 1994
4.2.3.2.5. Pulp Fiction 1996
4.2.3.2.6. Fargo 1996
4.2.3.2.7. Trainspotting 1996
4.2.3.2.8. Titanic 1997
4.2.3.3. TV-serier
4.2.3.3.1. Beverly hills 90210
4.2.3.3.2. X-files
4.2.3.3.3. Damernes Magasin
4.2.3.3.4. Taxa
4.2.3.3.5. Robinson Ekspeditionen
4.2.3.3.6. Strisser på Samsø 97
4.2.3.3.7. Stripperkongens piger
4.2.3.3.8. Simpsons
4.2.3.3.9. South Park
4.2.3.3.10. Charlot og Charlotte 1996
4.2.3.3.11. Beavis & Butthead
4.2.3.3.12. Big Brother
4.2.3.3.13. Eleva2eren
4.2.3.3.14. Meyerheim & Co
4.2.3.3.15. Riget
4.2.3.3.16. Transit
4.2.4. Litteratur
4.2.4.1. Indland
4.2.4.1.1. Helle Helle
4.2.4.1.2. Peter Høeg
4.2.4.1.3. Ib Michael
4.2.4.1.4. Peter Adolphsen
4.2.4.1.5. Marianne Hesselholt
4.2.4.1.6. Jan Sonnergaard
4.2.4.2. Udland
4.2.4.2.1. J.K. Rowling
4.2.4.2.2. Jan Kjærstad
4.2.4.2.3. Jostein Gaarder
4.2.5. Mode
4.2.5.1. Højt pandehår
4.2.5.1.1. Store øreringe
4.2.5.2. Sko
4.2.5.2.1. Buffalo
4.2.5.2.2. Dr. Martens
4.2.5.2.3. Reebook
4.2.5.2.4. Converse
4.2.5.2.5. Munthe + Simonsen
4.2.5.3. Bruuns Bazar 1995
4.2.5.4. Diesel bukser
4.2.5.4.1. trompetbukser
4.2.5.5. lange kjoler
4.2.5.5.1. Cowboyshorts
4.2.5.6. Blazer jakke
4.2.5.7. Skovmandsskjorter
4.2.5.8. Sportstøj
4.2.5.8.1. Brunt og orange Hummeltøj
4.2.5.9. Madonna corsager
4.2.5.9.1. Wonderbra 93
4.2.5.10. Lag-på-lag
4.2.5.10.1. Gennemsigtige underkjoler af nylon yderst
4.2.5.11. Cardigans i overstørrelse
4.2.5.12. Esprit og øko bomuld
4.2.5.13. Piercinger
4.2.5.13.1. Tatoveringer
4.2.6. Reklamer
4.2.6.1. H&M
4.2.6.1.1. Anna Nicole Smith
4.2.6.2. Vores øl
4.2.6.3. Tuborg
4.2.6.4. Squash 1989-99
4.2.7. Arkitektur
4.2.7.1. Busterminalen 1996
4.2.8. Ungdomsliv
4.2.8.1. Stop Volden
4.2.8.2. Axel dansebar
4.2.8.2.1. Scala
4.2.8.3. Raveparty
4.2.8.3.1. Techno
4.2.8.4. Snowboardbumser
4.2.8.5. Cindy Crawford
4.2.8.5.1. Naomi Campbell
4.2.8.6. Chippendales
4.2.8.6.1. body-tequila
4.2.9. Humor
4.2.9.1. Lex & Klatten 1998
4.2.9.1.1. Det brune punktum
4.2.9.2. Husk lige Tandbørsten
4.2.9.2.1. Tæskeholdet 96
4.3. Personer
4.3.1. Indland
4.3.1.1. Politik
4.3.1.1.1. Holger K. Nielsen
4.3.1.1.2. Birte Weiss
4.3.1.1.3. Frank Jensen
4.3.1.1.4. Poul Nyrup Rasmussen
4.3.1.1.5. Marianne Jelved
4.3.1.1.6. Anders Fogh Rasmussen
4.3.1.1.7. Pia Kjærsgaard
4.3.1.2. Kultur
4.3.1.2.1. Anja Andersen
4.3.1.2.2. Synnøe Søe
4.3.1.2.3. Pernille Aalund
4.3.1.2.4. Tina Kjær
4.3.2. Udland
4.3.2.1. Politik
4.3.2.1.1. Boris Jelsin
4.3.2.1.2. Bill Clinton
4.3.2.1.3. George Bush
4.3.2.1.4. Hillary Clinton
4.3.2.1.5. Slobodan Milošević
4.3.2.1.6. Radovan Karadžić
4.3.2.1.7. François Mitterrand
4.3.2.1.8. Yasser Arafat
4.3.2.1.9. Saddam Hussein
4.3.2.1.10. Ehud Barak
4.3.2.1.11. Osama bin Laden
4.3.2.1.12. Helmut Kohl
4.3.2.1.13. Erich Honecker
4.4. Teknologi
4.4.1. Private betalingshospitaler 1990
4.4.2. Windows 3.0, Word Perfect 1992
4.4.2.1. Wolfenstein 1992
4.4.3. Email 1995
4.4.4. Playstation/Nintendo 1996
4.4.4.1. Quake
4.4.5. World wide web 1997
4.4.6. Storebæltsforbindelsen 1997
4.4.7. DVD 1998
4.4.8. Cookie
4.4.9. ADSL
4.4.10. dating.dk
4.4.11. mp3
5. 00´erne
5.1. Teknologi
5.1.1. Skolelov med realskolen1903
5.1.2. Cyklen
5.1.3. Bilen
5.1.4. Motorcykler
5.1.5. Flyvemaskine
5.1.6. Biograf
5.1.7. Gilette Barbermaskiner
5.1.8. Elektrisk lys og elektricitetsværk
5.1.9. Lysreklamer
5.1.10. Metersystemet
5.1.11. Elevatorer
5.1.12. Berlins U-Bahn
5.2. Personer
5.2.1. Indland
5.2.1.1. Sophus "Krølben"
5.2.1.2. Henrik Calving
5.2.1.3. Niels Finsen
5.2.1.4. Viggo Hørup
5.2.1.5. J.C. Christensen
5.2.1.6. Borgbjerg
5.2.2. Udland
5.2.2.1. Dronning Victoria 1901
5.2.2.2. Nietzshe
5.2.2.3. Freud
5.3. Begivenheder
5.3.1. Boerkrigen (1899-1902)
5.3.2. Australien selvstændigt 1901, New Zealand 1907
5.3.3. Indland
5.3.3.1. Systemskifte til Parlementarisme 1901
5.3.3.2. Det radiakle Venstre dannes 1905
5.3.3.3. Justitsminister P.A. Alberti blev dømt for bedrageri i en rigsretssag.
5.3.3.4. Forbud mon prostitution 1906
5.3.3.5. Det private Grønlandskonsortie fremlægger en plan for udnyttelse af Grønland og dets befolkning 1905.
5.3.3.6. Københavnske Kvinders Kaffevogne prøver at holde mændene fra værtshusene
5.3.3.7. Ekstra Bladet 1905
5.3.3.8. 1906 Klapjagt på homoseksuelle mænd indledes
5.3.3.9. Oprettelsen af arbejdsløshedskasserne i 1907
5.3.4. Norge selvstændigt 1905
5.3.5. Russisk - Japansk krig 1905
5.3.6. Einsteins relativitetsteori 1905
5.3.7. Dreyfus-affæren 1906
5.3.8. Pogromer i Rusland, Mellem- og Østeuropa forstærker masseudvandringen
5.4. Stil
5.4.1. Litteratur
5.4.1.1. Indland
5.4.1.1.1. Herman Bang
5.4.1.1.2. Johannes V. Jensen
5.4.1.1.3. Henrik Pontoppidan
5.4.1.1.4. Johannes V. Jensen
5.4.1.1.5. Martin Andersen Nexø
5.4.1.1.6. Sofus Claussen
5.4.1.1.7. Jeppe Aakjær
5.4.1.1.8. Carit Etlar
5.4.1.2. Udland
5.4.1.2.1. Codan Doyle
5.4.1.2.2. Jack London
5.4.1.2.3. Selma Lagerlöf
5.4.1.2.4. August Strindberg
5.4.1.2.5. Thomas Mann
5.4.2. Billedkunst
5.4.2.1. Willumsen
5.4.2.2. Fritz Syberg
5.4.2.3. Edvard Munch
5.4.2.4. Peter Hansen
5.4.2.5. L.A. Ring
5.4.2.6. Erik Henningsen
5.4.2.7. P.S. Krøyer
5.4.2.8. Peter Hansen
5.4.2.9. Jens Birkholm
5.4.2.10. Kai Nielsen
5.4.2.11. Matisse
5.4.2.12. Auguste Rodin
5.4.2.13. Gustav Klimt
5.4.3. Arkitektur
5.4.3.1. Københavns Rådhus 1905
5.4.3.2. Otto Koch
5.4.3.3. Nationlaromantisk stil
5.4.3.4. Carl Petersen
5.4.3.5. Antoni Gaudí
5.4.4. Mode
5.4.4.1. Korset
5.4.4.2. Diplomatjakke eller kjolesæt
5.4.4.3. Moustache
5.4.4.4. Store hatte
5.4.5. Reklamer
5.4.5.1. Motor
5.4.5.2. Stjernen
5.4.5.3. Tuborg: Den tørstige mand.
5.4.6. Musik
5.4.6.1. Carl Nielsen
5.4.6.2. Scott Joplin Ragtime
5.4.7. Film
5.4.7.1. The Great Train Robbery 1903
5.5. Ungdomsliv
5.5.1. Det Danske Spejderkorps, FDF og KFUM
5.5.2. Nick Carter hæfter
5.5.3. Den sorte firkant
5.5.4. Opdragelsesanstalter
5.5.5. Mælkedrenge og tjenestepiger
5.5.6. Minimumsalderen for fuldsarbejde 12 år 1901
5.5.7. J.P. Müllers bog "Kønsmoral og Livslykke" fra 1908 går ind for at have et sexliv under forlovelsen og brug af "prævention"
5.5.8. Anskuelsesundervisning
5.5.9. Højskolebevægelsen
6. 10´erne
6.1. Begivenheder
6.1.1. Indland
6.1.1.1. Christian d. 10 bliver konge 1912
6.1.1.2. Stemmeret til kvinderne 1915
6.1.1.3. Det konservative Folkeparti opstår af partiet Højre 1916
6.1.1.4. Dansk Vestindien solgt 1917
6.1.1.5. Island selvstændigt 1918
6.1.1.6. Danmark udlægger miner i Store- og Lillebælt 1914
6.1.1.7. Syndikalister
6.1.1.8. Gullaschbaroner
6.1.1.9. Rationeringer fra 1917 på sukker, brød, smør, kød og kaffe.
6.1.1.10. 20.000 wienerbørn på ophold i Danmark
6.1.1.11. Den spanske syge rammer 640.000 danskere
6.1.1.12. Arbejdsløshed, mangel på råvarer og husvilde
6.1.2. Udland
6.1.2.1. Zionismen får britisk støtte
6.1.2.2. Japan indlemmer Korea 1910
6.1.2.3. Titanic forliser 1912
6.1.2.4. 1. Verdenskrig
6.1.2.4.1. 28. juni 1914 Skuddet i Sarajevo
6.1.2.4.2. Udbrød krig på Balkan mellem Østrig-Ungarn og Serbien
6.1.2.4.3. 29. juli 1914 Russiske soldater kommer Serbien til undsætning
6.1.2.4.4. Tyskland erklærer Rusland krig, Frankrig erklærer Tyskland krig
6.1.2.4.5. 3. august England erklærer Tyskland krig
6.1.2.4.6. Slaget ved Marne
6.1.2.4.7. Slaget ved Verdun
6.1.2.4.8. Slaget ved Somme
6.1.2.4.9. Tysk uindskrænket ubådskrig - USA går med i krigen 1917
6.1.2.4.10. Fredstraktat 3. marts 1918 mellem russerne og tyskerne
6.1.2.4.11. 11. nov. 1918 Fredsaftale underskrives
6.1.2.4.12. Versaillestraktaten underskrives 28. juni 1919
6.1.2.5. Nationalisme
6.1.2.6. Massepropaganda
6.1.2.7. Russisk Revolution 1917
6.1.3. Idræt
6.1.3.1. OL i Stockholm
6.1.3.2. Boksning
6.1.3.3. Roning
6.2. Personer
6.2.1. C.G. Jung
6.2.2. J.M. Keynes
6.2.3. Vladimir Lenin
6.2.4. Georges Clemenceau
6.2.5. Woodrow Wilson
6.2.6. Indland
6.2.6.1. Emma Gad
6.2.6.2. Erik Scavenius
6.2.6.3. P. Munch
6.2.6.4. George og Edvard Brandes
6.2.6.5. Zahle
6.2.7. Rosa Luxemburg
6.2.8. Lev Trotskij
6.3. Litteratur
6.3.1. Indland
6.3.1.1. Emil Bønnelycke
6.3.1.2. Johannes V. Jensen
6.3.1.3. Martin Andersen Nexø
6.3.1.4. Thøger Larsen
6.3.2. Udland
6.3.2.1. Knut Hamsun
6.3.2.2. Edgar Rice: Tarzan - Abernes konge 1912
6.3.2.3. Per Lägerkvist
6.4. Stil
6.4.1. Musik
6.4.1.1. Stravinsky
6.4.1.2. Jazz til Europa 1918
6.4.2. Billedkunst
6.4.2.1. Pablo Picasso
6.4.2.2. Futurisme
6.4.2.3. Miró
6.4.2.4. Den lille havfrue på Langelinje
6.4.2.5. Indland
6.4.2.5.1. Storm P.
6.4.2.5.2. Mary Willumsen
6.4.2.5.3. Harald Slott-Møller
6.4.2.5.4. Jais Nielsen
6.4.2.5.5. Vilhelm Lundstøm
6.4.2.6. Otto Dix
6.4.2.7. Emil Nolde
6.4.2.8. Cezanne
6.4.2.9. Kirchner
6.4.2.10. Die Brucke
6.4.2.10.1. Franz Marc
6.4.2.10.2. Kandinsky
6.4.3. Film
6.4.3.1. Nordisk Films Kompagni
6.4.3.2. Asta Nielsen
6.4.3.3. Betty Nansen
6.4.3.4. Emilie Sannom
6.4.3.5. Benjamin Christensen
6.4.3.6. The Birth of a Nation 1915
6.4.3.7. Rudolph Valentino
6.4.3.8. Buster Keaton
6.4.3.9. Atlantis
6.4.3.10. Det hemmelighedsfulde X
6.4.4. Ungdomskultur
6.4.4.1. Variate
6.4.4.2. Palads Teatret
6.4.4.3. Holdgymnastik
6.4.4.4. Til bal på Nimb, Wivex eller Skydebanen
6.4.4.5. Scala-revyer
6.4.5. Mode
6.4.5.1. Moustacher
6.4.5.2. Bowler
6.4.5.3. Knækflip og Manchetter
6.4.5.4. Kjolesæt
6.4.5.5. Knickers
6.4.5.6. Ternet tweed
6.4.5.7. 1913 første modeopvisning uden korset
6.4.5.8. Vise ben, 1915 til snørestøvlernes overkant
6.4.5.9. Trench Coat
6.4.5.10. 1919 dybe nedringninger i kjolerne
6.4.5.11. Læberødt, rouge, farvede vipper og bryn
6.4.5.12. Små hatte og pagehår.
6.4.6. Arkitektur
6.4.6.1. Hovedbanegården 1911
6.4.6.2. Jugend-stil
6.4.6.3. Art nouveau
6.5. Teknologi
6.5.1. Henry Ford og samlebåndsproduktion
6.5.2. Giftgas
6.5.3. B&W producerer det første dieseldrevne oceangående skib, Selandia
6.5.4. Postordrekatalog fra Daells Varehus 1911
6.5.5. Bomulds sweatre
7. 20´erne
7.1. Begivenheder
7.1.1. Indland
7.1.1.1. Genforeningen med Sønderjylland 1920
7.1.1.2. Danmarks kommunistiske parti dannes 1920
7.1.1.3. 8-timers arbejdsdag 1920
7.1.1.4. Påskekrisen 1920
7.1.1.5. Det danske pigespejderkorps 1921
7.1.1.6. Thorvald Stauning danner regering 1924
7.1.1.7. Danmark tilslutter sig Folkeforbundet
7.1.1.8. Afgift på brændevin tidobles
7.1.2. Udland
7.1.2.1. Alkohol forbud i USA 1920-1933
7.1.2.2. Stalin bliver generalsekretær 1921
7.1.2.3. Klu Klux Klan genopstår
7.1.2.4. Massekulturen
7.1.2.5. Charles Lindbergh krydser Atlanten 1927
7.1.2.6. Kupforsøg i München og fængselsstraf til Hitler 1923
7.1.2.7. Børskrak i Wall-street 1929
7.1.3. Sport
7.1.3.1. Seksdagesløb
7.1.3.1.1. Willy Falck Hansen
7.1.3.2. Boksekampe
7.1.3.3. OL i Antwerpen 1920
7.1.3.4. OL i Paris 1924
7.1.3.5. OL i Amsterdam 1928
7.1.3.6. Svømning
7.1.3.6.1. Mille Gade Dover - Calais 1926
7.1.3.6.2. Edith Jensen Bellevue - Barsebäck 1927
7.1.3.7. Fodbold
7.1.3.7.1. Carl Skomar Hansen første professionelle
7.1.3.7.2. Pauli Jørgensen 44 mål i 47 landskampe
7.1.3.8. Amatørisme er i højsædet
7.2. Personer
7.2.1. Indland
7.2.1.1. Niels Bukhs
7.2.1.1.1. Ollerup Gymnastikhøjskole 1920
7.2.1.2. Poul Henningsen
7.2.1.3. Liva Weel
7.2.1.4. Marguerite Viby
7.2.1.5. Bodil Ipsen
7.2.1.6. Poul Reumert
7.2.1.7. Thit jensen
7.2.1.8. Niels Bohr
7.2.1.9. August Krogh
7.2.1.10. Thomas Madsen-Mygdal
7.2.2. Udland
7.2.2.1. Oscar Wilde
7.2.2.2. Atatürrk
7.2.2.3. Greta Garbo
7.2.2.4. Douglas Fairbanks
7.3. Stil
7.3.1. Film
7.3.1.1. Fritz Lang: Metropolis
7.3.1.2. Luis Bunuel: Den andalusiske hund
7.3.1.3. Carl Th. Dreyer: Jeanne d´ Darc
7.3.1.4. Fy og Bi
7.3.1.5. Sergei Eisenstein: Potemkim
7.3.1.6. Ben-Hur 1925
7.3.1.7. The Jazz Singer 1927 - første tonefilm
7.3.2. Musik
7.3.2.1. Cabaret
7.3.2.2. Josephine Baker
7.3.2.3. Fats Waller
7.3.2.4. Charleston
7.3.2.5. Indland
7.3.2.5.1. Kai Ewans
7.3.2.5.2. Valdemar Eiberg
7.3.2.5.3. Jacob Gade: Tango Jalousie
7.3.2.6. Cole Porter
7.3.3. Billedkunst
7.3.3.1. Dadaisme
7.3.3.2. Kubisme
7.3.3.3. Art Déco
7.3.3.4. Surrealisme
7.3.3.4.1. René Magritte
7.3.3.4.2. Savadore Dali
7.3.3.4.3. Luis Buñuel
7.3.3.4.4. Miró
7.3.3.5. Ekspressionisme
7.3.3.6. Harald Giersing
7.3.3.7. Kandinskij
7.3.3.8. Franz Marc
7.3.4. Arkitektur
7.3.4.1. Chrysler-bygningen
7.3.4.2. Bauhaus-skolen
7.3.4.3. Kay Fisker
7.3.4.3.1. monumental nyklassicisme
7.3.4.4. Hack Kampmann
7.3.4.4.1. Politigården 1924
7.3.4.5. PH-lamper
7.3.5. Litteratur
7.3.5.1. Indland
7.3.5.1.1. Tom Kristensen
7.3.5.1.2. Hans Kirk
7.3.5.1.3. Sgirid Undset
7.3.5.1.4. Otto Gelsted
7.3.5.2. Udland
7.3.5.2.1. James Joyce
7.3.5.2.2. Virginia Woolf
7.3.5.2.3. Hergé: Tintin i Sovjet 1929
7.3.5.2.4. A.A. Milne: Peter Plys
7.3.5.2.5. Thomas Mann
7.3.5.2.6. D.H. Lawrence
7.3.5.2.7. Ernest Hemmingway
7.3.5.2.8. Francis Scotts Fitzgerald
7.3.5.2.9. William Faulkner
7.3.5.2.10. T.S. Elliot
7.3.5.2.11. James Joyce
7.3.6. Mode
7.3.6.1. Hofteholdere
7.3.6.2. Plusfour
7.3.6.3. Fladbarmet og nul talje
7.3.6.4. Løsthængende enkle, knækorte kjoler
7.3.6.5. La Garconne - den langbenede puberitere drengepige
7.3.6.6. Klokkehat, kort pagehår, Eton-frisure
7.3.6.7. Coco Chanel
7.3.6.8. Hjerteformet malet kirsebærmund, plukkede øjenbryn
7.3.6.9. Negligé
7.3.7. Ungdomskultur
7.3.7.1. Flemmingbøgerne
7.3.7.2. Jazz
7.3.7.3. Danserestauranter som Valencia, Nimb, Wivel
7.3.7.4. Natklubber som Adlon
7.3.7.5. Skolescenen
7.4. Teknologi
7.4.1. Radiospredning og licens
7.4.2. Grammofonen
7.4.3. Skrivemaskinen
7.4.4. Centralskoler
7.4.5. Kastrup Lufthavn 1925
7.4.6. Danmarks Radio 1925
7.4.7. Automobiludstilling i den nye udstiilingshal Forum 1926
7.4.8. Talefilmen 1927
7.4.9. Færdselsbetjent og spiritusprøver
7.4.10. Kunsstoffer
8. 30´erne
8.1. Begivenheder
8.1.1. Indland
8.1.1.1. Dødsstraffen afskaffes 1930
8.1.1.2. 1931 Priserne på smør og bacon dykkede, mange gårde endte på tvangsauktion.
8.1.1.3. 44% ledige blandt medl. af fagforeninger 1932
8.1.1.4. DKP får 2 medl. af folketinget
8.1.1.5. Devaluering og Kanslergadeforlig med statsligt indgreb i arbejdsmarkedet i 1933
8.1.1.6. Socialreform 1933
8.1.1.7. Uniformsforbud 1933
8.1.1.8. Love om racehygiejne 1934
8.1.1.9. Kulturradikalisme
8.1.1.10. Skolereform 1937 der gør op med at uddanne efter den kristne lære.
8.1.1.11. Naturfredningslov 1937
8.1.2. Udland
8.1.2.1. Japansk invasion af Mancuriet 1931
8.1.2.2. Nazisterne til Magten 1933
8.1.2.2.1. Værnepligt indføres 1934
8.1.2.3. Roosevelt vælges til præsident i USA 1932
8.1.2.3.1. New Deal reform program i USA
8.1.2.4. Den lange march Mao Zedong 1934
8.1.2.5. Antisemitiske Nürnberglovene 1935
8.1.2.5.1. Krystalnatten 1938
8.1.2.6. Italien angriber Abessinien 1935
8.1.2.7. Den spanske Borgerkrig 1936
8.1.2.8. Tyske tropper ind i Rhinzonen 1936
8.1.2.9. Japan angriber åbent Kina 1937
8.1.2.10. Entertainment-industri
8.1.2.11. Tyskland anekterer Østrig og dele af Tjekkoslovakiet 1938
8.1.2.12. Tysk-sovjetisk ikke-angrebspagt 1939
8.1.2.13. 1. sep. 1939 Tyske tropper går ind i Polen
8.1.2.14. Sovjetunionen angriber Finland 1939
8.1.3. Sport
8.1.3.1. OL i Berlin 1936
8.1.3.2. Inge Sørensen
8.1.3.3. Jenny Kammersgaard svømmer over Kattegat i 1937 og sætter verdensrekord og året efter 52 km over Østersøen.
8.1.3.4. Niels Bukh og Ollerup Gymnastikhøjskole
8.2. Personer
8.2.1. Franklin D. Roosevelt
8.2.2. Mussolini
8.2.3. Mae West
8.2.4. Vera Lynn
8.2.5. Orson Wells
8.2.6. Shirley Temple
8.2.7. Indland
8.2.7.1. Oswald Helmuth
8.2.7.2. Poul Henningsen
8.2.7.3. Gunnar Nu Hansen
8.2.7.4. Stig Lommer
8.2.7.5. Ib Schønberg
8.2.7.6. Alice O´Fredericks
8.2.7.7. J.H. Leunbach
8.2.7.8. Politik
8.2.7.8.1. Chrismas Møller
8.2.7.8.2. Hartvig Frisch
8.2.7.8.3. K.K. Steincke
8.2.7.8.4. P. Munck
8.2.7.8.5. Aksel Larsen
8.2.7.8.6. Thorvald Stauning
8.2.7.8.7. Frode Jacobsen
8.2.7.9. Aksel Schiøtz
8.2.8. Marlene Dietrich
8.2.9. Adolf Hitlerf
8.2.9.1. Hermann von Göring
8.2.9.2. Heindich Himmler
8.2.9.3. Joseph Goebbels
8.2.10. Neville Chamberlain
8.2.11. Tito
8.3. Stil
8.3.1. Arkitektur
8.3.1.1. Funkis
8.3.1.1.1. Beton og enkle linjer vs. historismen
8.3.1.1.2. Frederiksberg Svømmehal
8.3.1.1.3. Blidahpark
8.3.1.2. Kaare Klint
8.3.1.2.1. Safaristolen 1933
8.3.1.2.2. Grundtvigskirken
8.3.1.3. Kay Fisker
8.3.1.4. C.F. Møller
8.3.1.4.1. Århus Univesitet
8.3.1.5. Vilhelm Lauritzen
8.3.1.5.1. Radiohuset
8.3.1.5.2. Daells Varehus
8.3.1.5.3. Københavns Lufthavn
8.3.1.6. Art Deco
8.3.1.6.1. Stærekassen 1931
8.3.1.7. Arne Jacobsen
8.3.1.7.1. Skovshoved tankstation 1936
8.3.1.8. Thorkild Henningsens rækkehuse
8.3.2. Film
8.3.2.1. Chaplin: Moderne tider 1936
8.3.2.2. Troldmanden fra Oz
8.3.2.3. Fred Astaire & Ginger Rogers
8.3.2.4. Borte med Blæsten 1939
8.3.2.5. Tågernes kaj
8.3.2.6. Mille, Marie og mig 1937
8.3.2.7. Barken Margrethe
8.3.2.8. Marx Brothers
8.3.2.9. Snow White and the Seven Dwarfs 1937
8.3.3. Musik
8.3.3.1. Cole Porter
8.3.3.2. Gerswin: Porgy and Bess
8.3.3.3. Edith Piaf
8.3.3.4. Duke Ellington
8.3.3.5. Benny Goodman
8.3.3.6. Josephine Baker
8.3.3.7. Louis Armstrong
8.3.3.8. Leo Mathiesen
8.3.3.9. Erik Tuxen & hans orkester
8.3.3.10. Svend Asmussen
8.3.3.11. Kai Norman Andersen
8.3.3.12. Liva Weel
8.3.4. Litteratur
8.3.4.1. Indland
8.3.4.1.1. Gustav Munch-Petersen
8.3.4.1.2. Knud Sønderby
8.3.4.1.3. H.C. Branner
8.3.4.1.4. Karen Blixen
8.3.4.1.5. Jacob Paludan
8.3.4.1.6. Harald Herdal
8.3.4.2. Udland
8.3.4.2.1. Edith Södergran
8.3.4.2.2. Jean de Brunhoff
8.3.4.2.3. Dick Tracy, Fantomet, Superman, Batman, Prins Valiant
8.3.4.2.4. Walt Disney: Mickey Mouse, Donald Duck
8.3.4.2.5. Agatha Christie
8.3.4.2.6. Tolkien: Hobitten 1937
8.3.4.2.7. Henry Miller
8.3.4.2.8. John Steinbeck
8.3.5. Billedkunst
8.3.5.1. Dorothea Lang
8.3.5.2. René Magritte
8.3.5.3. Wilhelm Freddie
8.3.5.4. Edvard Weie
8.3.5.5. Frida Kahlo
8.3.5.6. Pablo Picasso
8.3.6. Mode
8.3.6.1. Længere kjoler med bar ryg
8.3.6.2. Slankende Spirella-korset og brystholder med to skåle
8.3.6.3. Idealet er elegante damer som Katharina Hepburn og Joan Crawford
8.3.6.4. Vesten afløses af en strikket pullover
8.3.6.5. Livrem i stedet for seler
8.3.7. Ungdomsliv
8.3.7.1. Ungdomsorganisation som KU, DSU, DKU
8.3.7.2. Fredsdemostrationer
8.3.7.3. Arbejdsløshed
8.3.7.4. Dansk vandrelaug 1930
8.3.7.4.1. Der synges og spilles på vandrehjem
8.3.7.5. Koncerter i K.B. Hallen
8.3.7.6. Apollo-teatret
8.3.7.7. Tidsskriftet "Sex & Samfund"
8.3.7.8. Statsungdomslejre
8.3.8. Reklamer
8.3.8.1. Stjernen
8.3.8.2. Adams Cigaretter
8.3.8.3. Ginge no. 20
8.3.8.4. Åge Rasmussen
8.3.8.5. Sven Brash
8.4. Teknologi
8.4.1. Fjernsyn 1937
8.4.2. 2CV
8.4.3. Koncentrationslejre
8.4.4. Silkestrømper
8.4.5. Lillebæltsbroen
8.4.6. Dieseldrevne lyntog
8.4.7. Eldrevne sporvogne
8.4.8. Cyklen som transportmiddel
8.4.9. Socialt boligbyggeri
8.4.10. Bang & Olufsen
8.4.11. Fjernskriveren, telegrammer fra Ritzaus
8.4.12. 4 farve tryk
8.4.13. NOVO, Danfoss
8.4.14. Gasgenerator
9. 40´erne
9.1. Begivenheder
9.1.1. Indland
9.1.1.1. Danmark besættes af de tyske tropper 9. april 1940
9.1.1.2. Frikorps Danmark
9.1.1.3. Kommunisternes interneres 1941
9.1.1.3.1. Danmark underskriver antikominternpagten
9.1.1.4. Aktion mod jøderne 1943
9.1.1.5. Folkestrejke 1944
9.1.1.6. Politiet opløses, går under jorden og HIPO sættes ind 1944
9.1.1.7. Russerne forlader Bornholm 1946
9.1.1.8. Marshall-hjælpen
9.1.1.9. Kronen nedskrives, valutagæld, prisstigninger på 44% 1949
9.1.1.10. Danmark bliver medlem af NATO 1949
9.1.1.11. Edderkoppesagen 1949
9.1.1.12. Første selvbetjeningsbutik 1949
9.1.1.13. Første kvindelige præster 1948
9.1.2. Udland
9.1.2.1. 1940 Norge, Holland, Begien, Luxembourg og store dele af Frankrig besættes.
9.1.2.1.1. 4. juni 1940 engelsk soldater evakueres fra Dunkerque
9.1.2.2. Slaget om England og Blitzkrigen 1940
9.1.2.3. 1941 Nordafrika, Balkan og store dele af Sovjetunionen erobres.
9.1.2.4. USA og Japan træder ind i krigen efter Pearl Harbour 1941
9.1.2.5. 1942 Den tyske hær taber slaget i Nordafrika
9.1.2.6. 1943 Den tyske hær taber slaget ved Stalingrad
9.1.2.7. Allieret landgang på Sicilien 1943
9.1.2.8. Slaget om Atlanten
9.1.2.9. 1944 Britiske og amerikanske styrker går i land i Frankrig. Tyske nederlag på østfronten.
9.1.2.10. Atombomben over Hiroshima og Nagasaki 1945
9.1.2.11. Oprettelsen af FN 1945
9.1.2.12. Churchilla tale om Jerntæppet 1946
9.1.2.13. Thor Heyerdahls Kon-tiki 1947
9.1.2.14. Konflikt mellem Indien og Pakistan i forbindelse med delingen 1947
9.1.2.15. Trumandoktrinen 1947
9.1.2.16. Kommunistisk kup i Prag 1948
9.1.2.17. Berlin blokade og amerikansk luftbro 1949
9.1.2.18. Sovjetunionen har udviklet Atombomben 1949
9.1.2.19. Staten Isreal proklameres 1948
9.1.3. Idræt
9.1.3.1. OL 1948 London
9.1.3.1.1. Paul Elstrøm
9.1.3.2. Fausto Coppi
9.2. Personer
9.2.1. Indland
9.2.1.1. Politik
9.2.1.1.1. Erik Scavenius
9.2.1.1.2. Chrismas Møller
9.2.1.1.3. Vilhelm Buhl
9.2.1.1.4. Hans Hedtoft
9.2.1.1.5. H.C. Hansen
9.2.1.1.6. Knud Kristensen
9.2.1.1.7. Thorkil Kristensen
9.2.1.1.8. Jens Otto Krag
9.2.1.2. Kultur
9.2.1.2.1. Ebbe Rode
9.2.1.2.2. Bodil Kjer
9.2.1.2.3. Poul Reichhard
9.2.1.2.4. Preben Neergaard
9.2.1.2.5. Mogens Wieth
9.2.1.2.6. Elsa Gress
9.2.1.2.7. Kai Munk
9.2.1.2.8. Lily Broberg
9.2.2. Udland
9.2.2.1. Politik
9.2.2.1.1. Vidkun Quizling
9.2.2.1.2. Mahatma Gandhi
9.2.2.1.3. Winston Churchill
9.2.2.1.4. Adolf Hitlerf
9.2.2.1.5. Moshe Dayan
9.2.2.2. Kultur
9.2.2.2.1. Laurence Olivier
9.2.2.2.2. Humphrey Bogart
9.2.2.2.3. Danny Kaye
9.3. Litteratur
9.3.1. Indland
9.3.1.1. Palle alene i verden
9.3.1.2. Martin A. Hansen
9.3.1.3. Hans Scherfig
9.3.1.4. Tove Ditlevsen
9.3.1.5. Morten Nielsen
9.3.1.6. Halfdan Rasmussen
9.3.1.7. Ole Sarvig
9.3.1.8. Carl Erik Soya
9.3.1.9. Ole Wivel
9.3.1.10. Thorkild Bjørnvig
9.3.1.11. Kjeld Abel
9.3.2. Udland
9.3.2.1. George Orwell
9.3.2.2. Jean Paul Satre
9.3.2.3. Albert Camus
9.3.2.4. Nordahl Grieg
9.3.2.5. Franz Kafka
9.3.2.6. Graham Greene
9.3.2.7. Saint-Exupery
9.4. Stil
9.4.1. Billedkunst
9.4.1.1. Edward Hopper
9.4.1.2. Sikker Hansen
9.4.1.3. Karl Isakson
9.4.1.4. Oluf Høst
9.4.1.5. Folmer Bendtsen
9.4.1.6. Paul Klee
9.4.1.7. George Braque
9.4.1.8. Kobra
9.4.1.8.1. Ejler Bille
9.4.1.8.2. Egill Jacobsen
9.4.1.8.3. Asger Jorn
9.4.1.8.4. Carl-Henning Pedersen
9.4.1.8.5. Henry Heerup
9.4.1.9. Matisse
9.4.1.10. Robert Jacobsen
9.4.2. Musik
9.4.2.1. Billie Holiday
9.4.2.2. Leo Mathiesen
9.4.2.3. Kai Ewans
9.4.2.4. Svend Asmussen
9.4.2.5. Harlem Kiddies
9.4.2.6. Raquel Rastenni
9.4.2.7. Ella Fritzgerald
9.4.2.8. The Andrews Sisters
9.4.3. Ungdomsliv
9.4.3.1. Swinpjatterne provokerer
9.4.3.2. Jitterbug
9.4.3.3. 18 mdr. værnepligt
9.4.4. Mode
9.4.4.1. Drenge med halvlangt hår uden brilliantine
9.4.4.2. Lange jakker og smalle bukser
9.4.4.3. Kraftige sko med tykke gummisåler
9.4.4.4. Legitimt for piger at have bukser på til andet end sport.
9.4.4.5. Karamelbrunligt eller laksefarvet undertøj
9.4.4.6. Bikini
9.4.4.7. Christian Dior New Look
9.4.4.8. Plusfour bukser
9.4.5. Film
9.4.5.1. Mordets melodi
9.4.5.2. Ditte Menneskebarn
9.4.5.3. De røde enge
9.4.5.4. Vredens dag
9.4.5.5. The Maltese Falcon 1941
9.4.5.6. Citizen Kane 1941
9.4.5.7. Diskret Ophold 1946
9.4.5.8. John og Irene 1949
9.4.6. Reklame
9.4.6.1. Richs
9.4.7. Arkitektur
9.4.7.1. Århus Rådhus
9.5. Teknologi
9.5.1. Antabus
10. 50´erne
10.1. Personer
10.1.1. Indland
10.1.1.1. Politik
10.1.1.1.1. Erik Eriksen
10.1.1.1.2. Hans Hedtoft
10.1.1.1.3. H.C. Hansen
10.1.1.1.4. Viggo Kampman
10.1.1.1.5. Jens Otto Krag
10.1.1.1.6. Ole Bjørn Kraft
10.1.1.1.7. Thorkil Kristensen
10.1.1.1.8. Julius Bomholt
10.1.1.1.9. Ib Nørlund
10.1.1.2. Kultur
10.1.1.2.1. Torben Ulrich
10.1.1.2.2. Knud Lundberg
10.1.1.2.3. Kay Werner Nielsen
10.1.1.2.4. Otto Leisner
10.1.1.2.5. Keld Petersen
10.1.1.2.6. Ove Sprogø
10.1.1.2.7. Stig Lommer
10.1.1.2.8. Lise Ringheim
10.1.1.2.9. Helle Virkner
10.1.1.2.10. Henning Moritzen
10.1.1.2.11. Ib Spang Olsen
10.1.1.2.12. Buster Larsen
10.1.1.2.13. Kirsten Hüttemeier
10.1.2. Udland
10.1.2.1. Dwight Eisenhower
10.1.2.1.1. Patton
10.1.2.1.2. John Forster Dulles
10.1.2.2. Stalin
10.1.2.2.1. Molotov
10.1.2.2.2. Khrusjtjov
10.1.2.3. Adenauer
10.1.2.4. Trygve Lie
10.1.2.5. Tito
10.1.2.6. De Gaulle
10.1.2.7. Kultur
10.1.2.7.1. Elisabeth Taylor
10.1.2.7.2. Marilyn Monroe
10.1.2.7.3. Ingmar Bergman
10.1.2.7.4. Brigitte Bardot
10.1.2.7.5. Marlon Brando
10.1.2.7.6. Charlton Heston
10.1.2.7.7. Burt Lancaster
10.1.2.7.8. Audrey Hepburn
10.1.2.7.9. Pelé
10.1.2.7.10. Ava Gardner
10.1.2.7.11. Dean Martin
10.1.2.7.12. Gene Kelly
10.1.2.7.13. Ferenc Puskás
10.2. Begivenheder
10.2.1. Indland
10.2.1.1. Grundlovsændring 1953
10.2.1.2. Flying Enterprice 1952
10.2.1.2.1. Kaptain Carlsen
10.2.1.3. Grauballemanden 1952
10.2.1.4. Thuleboere fordrevet 1953
10.2.1.5. Nej til amerikanske flybaser i Jylland 1953
10.2.1.6. Poliovaccination 1954
10.2.1.7. Generalstrejker og regeringsindgreb 1956
10.2.1.8. Spies Rejser 1956
10.2.1.9. Folkepensionreform 1956
10.2.1.10. International højkonjunktur 1958
10.2.1.10.1. Vækst, produktionsudvigelse
10.2.1.11. Louisianna åbnes 1958
10.2.1.12. Dannelsen af Socialistisk Folkeparti 1959
10.2.1.13. Forliset af grønlandsskibet Hans Hedtoft 1959
10.2.2. Udland
10.2.2.1. Kroning af Elizabeth II 1953
10.2.2.2. Edmund Hillary bestiger Mount Everest
10.2.2.3. Kina går ind i Tibet
10.2.2.4. Stalin dør 1953
10.2.2.5. Senator McCarthy korstog mod intellektuelle = kommunister
10.2.2.5.1. Rosenberg ægteparret henrettes 1953
10.2.2.6. Krig og spærring af Suezkanalen
10.2.2.7. Koreakrigen 1950
10.2.2.8. Kul- og stålunionen 1950
10.2.2.9. Kinsay rapporten om kvinders sexualitet udkom 1953
10.2.2.10. Warszawapagten underdskrives 1955
10.2.2.11. Khrusjtjov starter opgøret med stalintiden 1956
10.2.2.12. Opstand i Ungarn
10.2.2.13. Israelsk, fransk, engelsk angreb på Egypten
10.2.2.14. Frihedkrig mellem Algeriet og Frankrig
10.2.2.14.1. Lande som Tunesien, Sudan, Indoesien, Congo, Ghana og Cypern bliver selvstændige
10.2.2.15. Studenterrevolter
10.2.2.16. Raceuroligheder i USA 1957
10.2.2.16.1. De sortes valgret bliver sikret
10.3. Stil
10.3.1. Litteratur
10.3.1.1. udland
10.3.1.1.1. Graham Green
10.3.1.1.2. William S. Burroughs
10.3.1.1.3. Alistair MacLean
10.3.1.2. Indland
10.3.1.2.1. Klaus Rifbjerg
10.3.1.2.2. Leif Panduro
10.3.1.2.3. Karen Blixen
10.3.1.2.4. Benny Andersen
10.3.1.2.5. Villy Sørensen
10.3.1.2.6. Peter Seeberg
10.3.1.2.7. Anders Bodelsen
10.3.1.2.8. Sven Holm
10.3.1.2.9. Cecil Bødker
10.3.1.2.10. Finn Søborg
10.3.1.2.11. Franz Jæger
10.3.1.2.12. Tage Skou-Hansen
10.3.1.2.13. Erik Aalbæk Jensen
10.3.1.2.14. Poul la Cour
10.3.1.2.15. William Heinesen
10.3.1.2.16. Hans Scherfig
10.3.2. Billedekunst
10.3.2.1. Poul Klee
10.3.2.2. Kandinsky
10.3.2.3. Situationisme 1957
10.3.2.3.1. Jorn
10.3.2.3.2. Nash
10.3.2.3.3. Köpcke
10.3.2.4. Marc Chagall
10.3.2.5. Hundertwasser
10.3.3. Film
10.3.3.1. Udland
10.3.3.1.1. De ti bud
10.3.3.1.2. The Searchers
10.3.3.1.3. Broen over floden Kwai 1957
10.3.3.1.4. Paths of Glory 1957
10.3.3.1.5. Vertigo 1958
10.3.3.1.6. Ben-Hur 1959
10.3.3.1.7. The Crimson Pirate
10.3.3.1.8. Ivanhoe 1952
10.3.3.1.9. Singin' in the Rain 1952
10.3.3.2. indland
10.3.3.2.1. Far-til-fire
10.3.3.2.2. Morten Korch
10.3.3.2.3. Café Paradis 1950
10.3.3.2.4. Ordet
10.3.3.2.5. Soldaterkammerater
10.3.3.2.6. De røde heste
10.3.3.2.7. Mød mig på Cassiopeia 1951
10.3.3.2.8. Qivitoq 1956
10.3.3.2.9. Farlig Ungdom 1953
10.3.3.2.10. En fremmed banker på 1959
10.3.4. Musik
10.3.4.1. Udland
10.3.4.1.1. Stan Getz
10.3.4.1.2. Harry Belafonte
10.3.4.1.3. Rock´n´Roll 1955
10.3.4.1.4. Doris Days og Nat King Cole
10.3.4.1.5. Miles Davis
10.3.4.1.6. Ritchie Valens
10.3.4.2. Indland
10.3.4.2.1. Nina & Frederik
10.3.4.2.2. 1958 popmusik fra Radio Merkur
10.3.4.2.3. Svend Gyldmark
10.3.4.2.4. Gitte Hænning
10.3.4.2.5. Gustav Vinkler
10.3.4.2.6. The Cliffters og The Rocking Ghosts
10.3.5. Mode
10.3.5.1. Nye ord optaget i det danske sprog 45 - 55
10.3.5.2. Islandsk trøje, fodformede sko, fuldskæg
10.3.5.3. Anderumpe 1952
10.3.6. Arkitektur
10.3.6.1. Bellahøjhusene 1952
10.3.6.2. Bækkevang i Lyngby
10.3.6.3. Albertslund
10.3.6.4. Typehuset blev en standart vare
10.3.6.5. Vinkelstue med panoramavindue
10.3.6.6. Hans J. Wegner
10.3.6.7. Børge Mogensen
10.3.6.8. Falkonercenteret 1958
10.3.6.9. Tivolis Koncertsal 1956
10.3.6.10. Langelinjepavillionen 1958
10.3.6.11. Glostrup Hospital 1958
10.3.6.12. Frederiksberg Rådhus 1942-53
10.3.6.13. Operahuset i Sydney
10.3.6.14. Poul Kjærholm
10.3.6.15. Motagebyggeri i Rødovre
10.3.7. Reklame
10.3.7.1. Camel
10.3.7.2. SAS
10.3.7.3. Ota
10.3.7.4. Bio Foska
10.3.7.5. Brylcreme
10.3.7.6. Rexona
10.3.7.7. Brugsen
10.3.8. Dagligliv
10.3.8.1. Ismejeri, husmødre, bestilling hos købmanden, budet der bragte ud og var henvist til køkkentrappen
10.3.8.2. Ideologisk modsætning mellem de kommunistiske landes planøkonomi og "den frie verden"s private initiativ.
10.3.8.3. Ungdom: Den tavse generation
10.3.8.3.1. Teenageren opstår som en sproglig importvare og en subkultur
10.3.8.3.2. Novelle og vitighedsbladet Varieté
10.3.8.3.3. Parkdans i Enghaveparken
10.3.8.4. Camping
10.4. Teknologi
10.4.1. Poliovaccine 1954
10.4.2. Lego støber i plastic 1953
10.4.3. Første kønsskifte operation 1953
10.4.4. Mejesærskeren
10.4.5. Knallert
10.4.6. Omnibusser
10.4.7. Radarbase på Thule
10.4.8. Charter-turisme
10.4.9. Fjernsynet blev taget i brug til valget i 1953
10.4.10. Risø indvies 1957
10.4.11. Pyrolyseværket på Benzinøen 1955
10.4.12. A.P. Møller åbner Lindøværftet til bygning af supertankere 1958
10.4.13. trawlfiskeri
10.4.14. Hornhindetransplantation 1959
10.4.15. Første danske farvefilm 1956