1.1. Socialisation betyder, at vi mennesker "opdrages" til at blive en del af samfundet. Vi indlærer de normer, værdier og færdigheder, som er nødvendigt for at begå sig i samfundet. Der er tre socialisationsforme. 1. Den primære socialisation er opdragelse hjemmefra, primært i familien og gennem nære venskabelige bånd. 2. Den sekundære socialisation er opdragelse fra institutioner og folkeskoler m.m., her fortsætter individet indlæring og normer, værdier og adfærd. Når vi blader disse kalder vi det dobbeltsocialisering.
2. Familietyper
2.1. Vi har fire forskellige familietyper. 1. Teamfamilien er en stærk familie med demokratisk opdragelse, frivillige aftaler og ligeværdig dialog. Familiefællesskabet er i fokus. 2. Svingdørsfamilien er en svag familie med en Laissez-faire-opdragelse (lad stå til), udstrakt frihed og svage normer, familiefællesskabet er begrænset. 3. Den patriarkalske familie er en traditionel og stærk familie, med autoritær opdragelse, faste normer og hierarkisk struktur. Begrænset individuel frihed, underordner sig familiefællesskabet. 4. Det sociale akvarium er en moderne og svag familie med Laissez-faire-opdragelse, ingen faste rutiner, svage normer, og er uorganiseret. Familiefællesskabet er begrænset.
3. Statistikker
3.1. Statistikker er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som fx. kan komme fra eksperimenter, spørgeskemaer eller registre. Få at statistikkerne skal kunne bruges bl.a. ved spørgeskemaer, skal der spørges min. 1150 personer.
4. Samfundsbegræber
4.1. Social arv: Når børnene arver forældrenes adfærd, sociale status og ressourcer. Social mobilitet: Det er sociale grupper/klasser der bevæger sig fra en til en anden socialgruppe/klasse. Positiv arv: børnene fra en rig familie med gode uddannelser, kører videre i forældrenes spor. Negativ arv: Et barn af forældre med misbrugsproblemer, selv bliver misbruger. Mønsterbryder: Er en person der bryder den negative arv. Relativ fattigdom: Man anskuer fattigdommen i forhold til det omgivende omgangskreds, samfund. Absolut fattigdom: Angiver en fast (minimums) beløbsgrænsefor hvad man kan overleve for, i et givent samfund.
5. Livsstile
5.1. Handler om den måde vi vælger at leve på, med normer og værdier som vi bl.a. er blevet opdraget til at følge, og er noget vi hver især har opbygget. For at kunne identifecere bestemte livsstilsgrupper, er den mest kendte model til dette er Minervamodellen som deler samfundet op i fire grupper: Den Moderne gruppe er mennesker med uddannelse og gode job, som priser individualismen, frihed og teknologisk udvikling. Den traditionelle gruppe er mere traditionelle mennesker, som lægger vægt på, at hverdagen er tryg og stabil, og som bestemt ikke bryder sig om for store forandringer. Materialisterne fokuserer på forbrug og general materialisme. Idealisterne har en moralsk og følelsesmæssig tilgang til verden og livet.
6. Pierre Borurdieu
6.1. Er en fransk professor i sociologi, og var særlig kendt for sine sociologiske studier af ulighedsforholdene i det franske samfund. Faktisk er det ifølge Bourdieu såda, at alt hvad vi mennesker oplever og erfarer i livet, optages og lagres i vores bevidsthed, og hvorved begrebet habitus er opstået, dette kan kort diffineres som "de indlærte koder". Der er også kapital begræbet som forsøger at forklare de ressourcer og egenskaber, som forskellige aktører i samfundet er i besiddelse af, og som de bruger i livet. Pierre Bourdieus har lavet tre kapitalformer. 1. Økonomiske kapital: Handler om indkomster og pengeressourcer. 2. Kulturel kapital: Handler om mængden af viden, uddannelse, informationer m.m.. 3. Social kapital: Handler om slægtsrelationer, venner og sociale forbindelser og andre former for social netværk.
7. David Riesman
7.1. Amerikansk sociolog, som blev berømt for sin sociale teori om det traditionstyrede, indrestyrede og gruppestyrede individ, som han præsenterede i sit hovedværk "The Lonely Crowd" i 1950, her forbandt han menneskers livsstile i forskellige samfundstyper og fandt derved en række fælles sociale kendetegn.
8. Anthony Giddens
8.1. Den engelske sociolog har analyseret overgangen fra det traditionelle til det moderne og videre til det senmoderne samfund. Han mener, at aftraditionalisering og individualisering er tydelige kendetegn ved det senmoderne samfund.
9. Identitet
9.1. Identitet betyder personlighed og karakter, vi bruger fx. identiteten i mødet med andre til at forstå, hvordan vi selv er, og hvordan vi hvert fald ikke er. En persons identitetsdannelse er både et individuelt og samfundsmæssigt projekt. Der er fire identitets niveauer, der tilsammen udgør individets identitet. 1. Jeg-identitet er den inderste kerne i mennesket, og beskriver den jeg er. Jeg-identiteten er sammensat dels af det biologiske arvemateriale fra vores forældre, og dels af de erfaringer vi har fået gennem vores barndom, "hvad er jeg". 2. Personlig identitet er den side af identiteten, som knytter sig til de bevidste valg, vi mennesker foretager, for at fremstå på en bestemt måde, "hvordan vil jeg være/fremstå". 3. Social identitet er den side af identiteten, som kommer til udtryk gennem de mange forskellige sociale roller og positioner, vi hver især har livet igennem, "hvordan de sociale omgivelser opfatter mig". 4. Kollektiv identitet kan fungere som en overordnet ramme for både den personlige og sociale identitet, "hvad og hvem hører jeg til".
10. Sociale grupper
10.1. De sociale grupper har meget stor betydning for os mennesker. I de sociale grupper kan vi få opfyldt behovet for at blive accepteret og anerkendt som det individuelle menneske, vi hver især er. Der er forskellige gruppetyper. I primærgruppen er man knyttet tæt sammen med de andre medlemmer af gruppen fx. familien. Den sekundære gruppe er en større gruppe man er medlem af, uden at være tæt følelsesmæssigt knyttet til de andre medlemmer i gruppen. Det kunne fx. være uddannelses klasser og foreninger. Den formelle gruppe er sammensat med et formål. Der er ikke nødvendigvis fællesinteresser medlemmerne imellem, det kunne fx. være et gymnasium eller HF, en arbejdsplads. Den uformelle gruppe er sammensat på baggrund af medlemmernes fælles interesser og ønsker om venskab og gensidighed. Det kunne fx. være familien, ens venner, interessegrupper. Referencegruppe er man ikke medlem af, det er en gruppe man lader sig inspirere af, en gruppe man ser op til, det kunne fx. være idoler, reality-stjerner, skuespillere, musikere, hiphoppere og rockere.
11. Samfundstyper
11.1. Inden for samfundsvidenskaben er der tre forskellige samfundstyper: 1. Det traditionelle samfund var 90-95 % af befolkningen organiseret i landbruget. Det var lokalsamfundets normer og traditioner, som sammen med religionen regulerede individernes liv. Kendetegnende for det det traditionelle samfund var at "tiden ikke bevægede sig fremad", ting foregik i en cyklus, med gentagelser og rutiner. Dette samfund ophørte i 1850, mennesketyperne her kaldes "myren" som gør hvad der bliver sagt, arbejder hårdt, og kender sin plads. 2. Det moderne samfund startede ca 1850-1960, og kendetegnende ved dette er industrialiseringsprocessen, der førte til gennemgribende forandringsproces af alle samfundsområder, den sociale mobilitet var blevet forbedret, hvor man nu kunne uddanne sig. Mennesketyperne her kaldes sneglen, der styres af kernefamiliens normer og værdier. 3. Det senmoderne samfund startede i 1960erne og er det samfund vi lever nu. Her er mennesketypen kamæleonen, som er styret af gruppen, man orienterer sig og tilpasser sig sine sociale omgivelser, og har alle muligheder, her har du selv det fulde ansvar, hvor alt ting er overladt til sig selv. Dette samfund er et overflodssamfund, som er et service og teknologi- og kommunikationssamfund i en globaliseret verden.
12. Livsformer
12.1. Den Danske etnolog Thomas Højrup, kendt for værket "Det glemte folk - livsformer og centraldirigering" hvor han analyserer betydningen af forholdet mellem arbejde og fritid for den enkeltes liv. Der er tre forskellige livsformer. 1. Den selvstændige livsform: Arbejdet er selvstændigt, planlægger og udfører arbejdet selv, egen chef, succes afhænger af en selv, fritid er underordnet, adskiller ikke arbejde og fritid, arbejder hårdt og længe. 2. Lønarbejder livsformen: Arbejde er ikke i sig selv et mål, det er snarere et middel til at opnå målet, som er mest mulig fritid. Lønarbejde er det der kan finansiere "den gode fritid". 3. Den karrierebundne livsform: Arbejdet er det man lever for, stort ansvar på arbejdspladsen. Grænsen mellem arbejde og fritid er flydende, fritiden er derfor ofte et middel til at nå målet om den bedst mulige karriere. Har høj løn, stort forbrug og masser af status.
13. Levevilkår
13.1. Når man ser på levevilkår er det som oftest en persons indkomst, uddannelse, erhverv og position i samfundet. Der er en social gruppeinddeling i samfundet som er opdelt i fem socialgrupper foruden er der den gruppe for personer, der aldrig har haft arbejde. Socialgruppe 1: De selvstændige med lang, videregående uddannelse ,godsejere og funktionærer. Socialgruppe 2: De selvstændige med mellemlang, videregående uddannelse, funktionærer. Socialgruppe 3: De mindre selvstændige, gårdejere. Socialgruppe 4: Husmænd, funktionærer og faglærte arbejdere. Socialgruppe 5: Ikke-faglærte arbejdere.
