
1. Koden til de arvelige egenskaber findes i cellekernen
1.1. Inde i cellekernen ligger kromosomerne
1.1.1. Disse er bygget op af DNA.
1.1.1.1. DNA er spiralsnoede strenge sat sammen af sukker.
1.1.2. Kromosomer er lette at farve.
2. Kromosomerne fordobles, når cellerne deler sig
2.1. Alt levende bestå af celler
2.1.1. Celler er omgivet af en celle membran
2.1.2. Inde i celle er der en kerne
2.1.2.1. Lige inden cellen dele sig kan man se kromosomerne
2.1.2.1.1. Kromosomerne fordobles når cellen deler sig
2.1.2.1.2. Når cellen har delt sig, har hver celle et sæt kromosomer
3. Kromosomerne indeholder gener
3.1. Indeholder alle vores arvelige egenskaber
3.1.1. Koden for
3.1.1.1. Øjenfarve
3.1.1.2. Hudfarve
3.1.1.3. Træer form
3.1.1.4. Giraffens lange hals
3.1.1.5. Temperament
4. Genernes kode dannes af fire stoffer
4.1. Gener er lange DNA-strenge. Dan bestå af
4.1.1. Adenin
4.1.2. Thymin
4.1.3. Guanin
4.1.4. Cytosin
5. Dobbeltspiralen
5.1. DNA har form som en stige der er snoet.
5.1.1. Foruden de fire stoffer A,G,T,C består DNA også af andre molekyler der fungere som skelet.
6. Stofferne sidder i par
6.1. Trappetrin i DNA molekylet består af A, G, T, C
6.1.1. De sidder i par
6.1.1.1. A-T
6.1.1.2. G-C
7. Hvordan skal koden læses?
7.1. Rækkefølgen af strengen giver koden for de proteiner vores celle danner.
7.1.1. Protein er sat sammen af forskellige aminosyrer.
7.1.1.1. A, T, G, C sidder i forskellige rækkefølger på DNA-molekylet
7.1.1.1.1. Tre stoffer efter hinanden giver koden for en aminosyre
7.1.1.1.2. Eks.
8. Dannelse af proteiner
9. Forskellige arvelige egenskaber
9.1. Kan fx. være
9.1.1. Hudfarve
9.1.1.1. Kommer af sig selv
9.1.2. Højde
9.1.3. Bodtype
9.1.4. Gode evner i matematik
9.1.4.1. Kræver at man øver sig før det kommer til udtryk
10. Når celle ndeler sig
10.1. Mitose
10.1.1. Der bliver lavet en kopi af kromosomerne
10.1.1.1. Kormosomerne trækker sig til hver sin side i cellen. Cellen deler sig
10.1.1.1.1. Nye hudceller dannes fx. på denne måde.
10.1.1.1.2. Bakteirer formere sig også på denne måde
11. Mennesket har 46 kromosomer, guldfisken har 34
11.1. Næsten alle celle i menneske kroppen har 46 kormosomer
11.1.1. Kønsceller har ikke
11.1.1.1. ægceller
11.1.1.1.1. 23 kromosomer
11.1.1.2. sædceller
11.1.1.2.1. 23 kromosomer
12. Vi har to sæt kromosomer
12.1. Alt levende har et lige antal kromosomer
12.1.1. Et sæt fra faren
12.1.2. Et sæt fra moren
13. Hvilke egneskaber har ungerne
13.1. Nogle gerne er
13.1.1. Vigende
13.1.1.1. Der skal et vigende gen fra begge forældre før genet kommer til udtryk
13.1.2. Dominerende
13.1.2.1. Der skal kun et gen fra forældrene før genet kommer til udtryk
14. Ændirnger i DNA
14.1. Betyder at et af trinnede i DNA stiger fx falder ud
14.1.1. Så bliver koden ligepluselig ændret og der kan fx opstå
14.1.1.1. En ny egenskab
14.1.1.2. Kræft
14.1.1.3. Ingenting, cellen dør bare.
14.1.2. Kaldes også mutation.
15. Skadelig mutation
15.1. De fleste gange er mutaiton skadelig
15.1.1. Dannelse af kræftceller
15.1.2. Barnet bliver født med for mange finger
16. Gavnlig mutation
16.1. Fx. er den lyse hud på menneske i vesten opstået ved mutation.
16.1.1. Lyse mennesker kan bedre danne D-vitamin ved hjælp af solens stråler.
16.1.2. Lyse mennesker får nemmere hudkræft
17. En mutation opstår
17.1. Kan opstå spontan
17.2. Kan opstå fra påvirkning udefra
17.2.1. Fx fra
17.2.1.1. Giftige stoffer
17.2.1.2. Radioaktivitet
17.3. Man tester nye stoffer på dyr for at se om stoffer fremklader mutationer.
18. Mutation kan være arvelige
18.1. Fx. sygdommen
18.1.1. Thalassæmi
18.1.1.1. dominerende gen
18.1.1.1.1. man skal kun have genet fra en forældre før man får sygdommen
18.1.2. Cystisk fibrose
18.1.2.1. vigende gen
18.1.2.1.1. man skal have genet fra begge forældre