Kateterpleje og Uvk
af Kathja Sørensen
1. Når jeg skal begynde med nedre hygiejne
1.1. 1 - Starter med at vaske hænder el spritte dem
1.2. 2 - Jeg finder vand, sæbe, pose og klude frem - noget til at tørre med.
1.3. 3 - Jeg spritter igen, og tager handsker på
1.4. 4 - Jeg starter med at trække forhuden tilbage, og sørge for at vaske det rent og trækker forhuden på plads. Hvor jeg så smider kluden ud
1.5. 5 - Jeg tager en ny klud hvor jeg vasker efter rent til urent.
1.6. 6 - Jeg husker at tørre, det tørt for at forebygge svamp.
1.7. 7 - Får borgeren til at vende sig på siden, hvor jeg vasker bagom.
1.8. 8 - Jeg tager ny klud, hvor jeg vasker Ned og op.
1.9. 9 - Fortæller borgeren at han kan lægge sig på ryggen igen, hvorefter jeg hjælper ham i tøj osv.
2. Vigtigt at fortælle borgeren hvad man gør, inden man gør det. - handler om at finde ud af hvad der fungere bedst for plejer og borger.
3. Husk at tænke på blufærdighed
4. Mestring
4.1. Mestring betegnes som at håndtere belastende situationer.
5. Forebyggelse
5.1. Primær forebyggelse, hvor man forsøger at forhindre sygdomme i at opstå.
5.1.1. Fx gennem kampagner, reklamer og pjecer
5.2. Sekundær forebyggelse, hvor man forsøger at identificere sygdom tidligt og forhindre, at den udvikles.
5.2.1. Fx ved at sende en screening prøve ud
5.3. Tertiær forebyggelse, hvor man forsøger at forhindre forværring eller tilbagefald af en sygdom
5.3.1. Fx et rehabilitering forløb
6. KRAM
6.1. Kost - Rygning - Alkohol - Motion
7. Forebygge infektioner v kateterpleje
7.1. det er vigtigt borgeren heletiden er ren og tør omkring kateterslangen.
7.1.1. Hvis borger bruger ble, så er det vigtigt bleen bliver skiftet hurtigt, og bliver vasket omkring kateteret.
7.1.2. Vigtigt når man vasker mænd, at trække forhuden tilbage og vasker forsigtigt.
7.2. Risikoen for UVI øges, for hver dag man har det. Når kateteret rør underbukser, lagner, dyner eller bare hænder - Det kan gøre chancen for UVI meget større, derfor er en god hygiejne vigtigt for at forebygge UVI.
7.3. Det er vigtigt når borgeren vaskes, at man så vasker fra RENT TIL URENT. Fordi hvis man gør det omvendt, så vil man føre det beskidte rundt, til det rene. OBS ved kateter ved mand, vaskes der først omkring kateterslangen, og derefter skiftes kluden.
7.4. Vigtigt med god håndhygiejne!!
8. Tegn på nedsat funktion ved uretralkateter
8.1. Sivning langs katetret Smerter ved blæren el over Blærekramper Spændt blære Nedsat urinmængde i kateterposen Kold kateterslange, da den varme urin ikke løber.
9. ISBAR
9.1. Identitet
9.1.1. Mit navn er Kathja Sørensen, er SSA elev i hjemme og sygeplejen løgstør. Ringer angående xxxx
9.2. Situation
9.2.1. Oplys situationen - tag TOBS
9.3. Baggrund
9.3.1. Forklar hvad han har lavet timerne inden, og hvornår fx smerterne begyndte.
9.4. Analyse
9.4.1. Analyser og vurder situationen fx ved smerter, så har borgeren brug for mere end der er ordineret.
9.5. RÅD
9.5.1. Spørge om lægen vil komme og tjekke, da borgeren fx har stærke smerter.