Avisens genrer

1. Information

1.1. Reportage

1.1.1. En reportage er en artikel skrevet af en person, som er på stedet og iagttager, sanser og beskriver alt. Formålet med reportagen er at bringe læseren så tæt på begivenheden, at han får en fornemmelse af selv at være til stede.

1.1.2. Det kan være om en begivenhed, et sted, en hændelse fx, en koncert, en demonstration, en brand, et kemikalieudslip m.m.

1.1.3. Skriv i scener med detaljerede og præcise iagttagelser, bring interviews med folk på stedet og fortæl fakta om begivenhederne. Derved bringer du læseren tæt på begivenheden.

1.1.4. Husk du er en "skjult" fortæller, der er observerende og ikke giver din mening til kende.

1.1.5. Sproget er levende, præget af sanser, detaljer og præcise beskrivelser af steder, personer og hændelser.

1.1.6. Stor brug af aktive verber/udsagnsord og ofte i nutid. Når du beskriver brug da mange adjektiver/tillægsord.

1.1.7. LAYOUT

1.1.8. Link til en reportage om "Ubåds-sagen"

1.2. Pressefoto

1.2.1. PRESSEFOTOCIRKLEN: OVERBLIK: Dit førstehåndsindtryk - hvad ser du på billedet, og hvilke tanker sætter det i gang hos dig? BETRAGTNING: Du lægger mærke til den sammenhæng pressefotoet indgår i, hvem der har taget billedet, og du forholder dig til billedets titel og evt. billedtekst. VÆLG ANALYSEPUNKTER: Du vælger analysepunkter ud fra, hvad der er særligt interessant at lægge mærke til ved netop det billede, du arbejder med. BILLEDETS INTENTION: Du bruger dine iagttagelser fra analysen til at vurdere, hvad der er billedets intention, og om billedet giver udtryk for et bestemt budskab eller en holdning. PERSPEKTIVERING: Du sætter billedet ind i en større sammenhæng, og undersøger fx hvilke samfundsfaglige eller kulturelle sammenhænge billedet indgår i.

1.2.2. Analysehjul Link

1.3. Nyhedsartikel

1.3.1. OPBYGNING OG KENDETEGN Nyheden bringes flere gange, fx i ­rubrikken, underrubrikken og brødteksten. •Rubrikken skal skabe opmærksomhed, interesse og dække indholdet. •Underrubrikken gentager ­nyheden med andre ord og tilføjer et par oplysninger. •Brødteksten fortæller selve historien. •Det vigtigste fortælles først, så det næstvigtigste, osv. •Den giver svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. •Bringer udtalelser af fagpersoner og involverede. SPROG •Klart og læservenligt. •Journalisten er objektiv. •I rubrikken bruges ordspil, rim, talemåder og metaforer. •Direkte eller indirekte tale i udtalelser fra personer.

1.3.2. FORMÅL: At formidle en nyhed

1.3.3. Breaking news! En nyhedsartikel fortæller fakta om en nyhed og bringer udtalelser fra fagpersoner eller involverede til at underbygge historien. En nyhedsartikel giver altid svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor.

1.4. Baggrund

1.4.1. En slags udvidet reportage med fokus på både årsager og konsekvenser omkring en sag.

1.5. Feature

1.5.1. Er længere end en reportage, man følger en person i aktion, men kan også omhandle emner som f.eks. madlavning og fritid. Her må journalisten gerne skrive ud fra egne sanser og oplevelser.

1.6. Interview

1.6.1. Portrætinterview: Belyser en persons liv og egenskaber. Emneinterview: Her er det sagen, der er i fokus.

2. Opinion

2.1. Læserbrev

2.1.1. Avisens læsere kan her komme med deres egen mening om en sag, som de gerne vil påvirke.

2.2. Kronik

2.2.1. En ekspert på området skriver en temmelig lang artikel, hvor han/hun udtrykker sin mening.

2.3. Leder

2.3.1. Avisen tager her stilling til et aktuelt emne.

2.4. Anmeldelse

2.4.1. Link til anmeldese: http://ekstrabladet.dk/flash/anmeldelser/film/article1928782.ece

2.5. Essay

2.5.1. Skrivemål: -Skriv en overskrift, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet. -Skriv i jegform. -Præsenter emnet med et eksempel, en erindring eller en scene. -Uddyb emnet ved at veksle mellem erindringer og refleksioner. -Bred emnet ud fra det personlige over det nære til det mere almene. -Skift fra jeg til man/vi for at markere skiftet fra det personlige til det mere almene. -Undersøg, associer og reflekter over emnet, og se det fra forskellige synsvinkler. -Brug evt. citater. -Skriv personligt – gerne med overraskende vendinger og synspunkter. Skrivemål, du altid skal opfylde: -Del teksten i passende afsnit. -Varier dit ordvalg. -Varier din sætningsopbygning. -Kontroller tegnsætning og retstavning.

2.5.2. Genrekendetegn: Opbygning og kendetegn • Tager udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. •Emnet præsenteres med en undren, et ­konkret eksempel eller en scene. •Skribenten inddrager egne erfaringer og erindringer. •Skribenten undersøger, associerer og reflekterer over emnet, og ser det fra forskellige synsvinkler. •Veksler mellem konkrete eksempler og refleksioner. •Opbygningen må godt have spring og overraskelser, men fokus på emnet skal bevares. •Slutter af med en afrunding, men ikke nødvendigvis en konklusion eller et budskab. •Skal sætte tanker i gang og give læseren et bredere syn på emnet. Sprog •Essayet veksler mellem det personlige jeg og det almene man/vi. •Sproget er levende og personligt med overraskende formuleringer og synspunkter. •Evt. sproglige billeder og talemåder.

2.5.2.1. Eksempel tekst: Jeg, en grovbolle

2.5.2.2. Formål!!! At undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren.

2.5.2.3. Mon??? Et essay er en tekst, hvor skribenten/afsender stiller spørgsmål, undersøger og ­reflekterer over et emne, som skribenten/afsender interesserer sig personligt for.

2.6. Debat

2.6.1. Et debatindlæg bringes ofte på debatsiderne i en avis, på en internetside eller i et andet offentligt medie. Debatindlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe debat om et aktuelt emne blandt avisens læsere, eller af en person, som ønsker at deltage i en debat. Personen præsenterer problemet, fortæller sit synspunkt og sin løsning på problemet. Ved hjælp af argumentation forsøger personen at overbevise modtageren om, at synspunktet er rigtigt. Et debatindlæg er i familie med et læserbrev, men hvor læserbrevet ofte lufter en utilfredshed, er debatindlægget mere løsningsorienteret. Det peger ikke kun på et problem, men viser også, hvordan man kan løse problemet.

2.7. Appelformer

2.7.1. Appelformer I en argumentation kan man overbevise med argumenter, der appellerer til modtageren på forskellige måder. Normalt deler man appelformerne i tre grupper: 1) Etos: Argumenter, der bygger på afsenderens troværdighed og/eller popularitet. Personen, der argumenterer, vækker tillid hos modtageren og virker som en autoritet på det område, der argumenteres om. Personen kan også være en populær berømthed. 2) Patos: Argumenter, der appellerer til modtagerens følelser. Personen, der argumenterer, er tydeligt engageret i sagen og anvender mange værdiladede ord og sproglige billeder. Eks. Duften af syrener gør mig glad, fordi den er så let og elegant. 3) Logos: Argumenter, der appellerer til modtagerens fornuft. Personen, der argumenterer, er saglig og objektiv, anvender et neutralt ordvalg, der ofte er præget af fagudtryk. Personen holder sig udelukkende til sagen og lægger ikke vægt på at gøre argumentationen populær ved at anvende humor eller lignende. Eks. Græsset er vådt, fordi det har regnet.

3. Det retoriske pentagram

4. Skønlitteratur

4.1. Fortællende/Epik

4.2. Dramatiske

4.3. Lyriske

4.3.1. Lyrik er både vuggevisen, den seje rap, kærlighedsdigtet og popsangen.

4.3.2. Karakteristik af lyrik Lyrik er en af de tre hovedgenrer, hvoraf drama og epik er de to andre. I lyrik er der ikke nødvendigvis en handling, i stedet er lyrik præget af følelser, sansninger, tanker og stemninger. Desuden har sproget en central plads i lyrikken, hvor billedsprog, besjælinger og kontraster såvel som anderledes sætningskonstruktioner og -opbygninger bliver brugt ofte. Den lyriske tekst har oftest kun én fortæller - jeg'ets- som fortæller om eller beskriver et øjebliksbillede. Lyrikkens form er også væsentlig. Lyrik er ofte bygget op omkring strofer med verselinjer. Inden for lyrik findes der forskellige undergenrer, såsom sangtekster, prosadigte, rap, salmer og lyriske digte.

4.3.3. Analysemodel Anja

4.3.3.1. 1. Oplæsning af digtet/teksten Undersøgelse af: 2. Genre (Forklar hvorfor/hvordan det kan ses) 3. Tema (overordnet er temaet … pga. Søg efter nøgleord. 4. Digtets formsprog: a. Rimer det? Overraskende rim? b. Forekommer der paralleller? Betydning for forståelsen? c. Modsætninger? (Hvad bliver det brugt til?) d. Eksempler på besjælling (Billedsprog) Hvilken funktion har det for opfattelsen? e. Karakteriser ordvalg. (Hvilke typer verber, substantiver, mm) 5. Digtets indhold: a. Tid – har det betydning for jeg’et? (nutid, fortid) b. Jeg’et – hvilken grundstemning befinder det sig? c. Rummet – naturen/byen. Jeg’ets beskrivelse, udtrykker landskabet jeg’ets grundstemning?