1. Grundvandets forurening
1.1. Byudvikling
1.1.1. Byudvikling betyder at muligheden for indvending af vand er formindsket. Affaldsdepoter, industri m.v. har i mange år forurenet grundvandet, ligesom husspildevand, disse former for forurening kaldes punktkildeforureninger
1.2. Landbrugets effektivisering
1.2.1. Landbrugets effektivisering har givet problemer med nitrat i overfladevand og grundvand.
1.2.2. Belastningen med nitrat kaldes fladebelastning. Landbrugets brug af pesticider kan også give anledning til problemer med drikkevandskvaliteten.
2. Grundvand
2.1. Grundvandets kemi
2.1.1. Vandets vej gennem jorden
2.1.1.1. Mirkobiologisk aktivitet nedbryder miljøfremmede stoffer
2.1.1.2. Porøsitet
2.1.1.2.1. Stor porøsitet: Lidt ler i jorden, vandet siver hurtigt igennem men bliver kun lidt renset
2.1.1.2.2. Lille porøsitet: Meget ler i jorden, vandet siver langsomt igennem og bliver tæt renset
2.2. Kemiske stoffer i grundvandet
2.2.1. Kuldioxid
2.2.1.1. Kulsyre fra luften bindes til vandet der løber ned til grundvandet
2.2.1.2. Når grundvandet når udspringskilden, vil kuldioxiden afgasse fra grundvandet
2.2.2. Pyrotioxidation
2.2.2.1. Ved pyritoxidation dannes der svovlsyre og jernforbindelser, som kan udfælde okker, dette kan forsure grundvandet
2.2.3. Saltindhold
2.2.3.1. Saltindholdet af klorid og natrium i grundvandet kan også være varierende
2.2.4. Fluorid
2.2.4.1. Indholdet af fluorid kan også variere i grundvandet, lidt fluorid er godt da det beskytter tandemaljen, men for meget kan misfarve tænderne
2.2.5. Nitratfronten
2.2.5.1. Over lagene: I lagene over nitratfronten er der oxiderede forhold med ilt og nitrat
2.2.5.2. Under lagene: I lagene under er der reducerende forhold uden ilt og nitrat
2.3. OSD-områder
2.3.1. (områder med særlig drikkevandsinteresser). Den nationale kortlægning af grundvandsmagasinerne i OSD-områder, handler om at kortlægge størrelsen af grundvandsmagasinerne og udbredelsen af nitratfronten for at kunne bestemme grundvandets sårbarhed over for nitrat.
3. "Beskyttelse af drikkevand mod forurening" problemer i Århus og omegn
3.1. Problem?
3.1.1. Aarhus Vand har undersøgt 318 boringer i kommunen og har fundet sprøjtegifte i 36 % af disse boringer.
3.1.2. "GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har vurderet, at hele Østjylland er sårbar over for sprøjtegifte, og i nogle vandboringer trænger giften ned i grundvandet i løbet af blot 2-3 år."
3.2. Løsning
3.2.1. Beskyttelseszoner
3.2.1.1. Ingen sprøjtemidler 25 meter zonen omkring vandboringer
3.2.1.2. Beskyttelseszonen på 25 meter er ikke nok. Den beskytter kun én promille af det areal der ønskes beskyttet.
3.2.1.3. Større beskyttelseszoner på 300 meter kan være en løsning
3.2.1.3.1. Kan opnås igennem kompensation til landmændene
3.2.1.3.2. Dyr løsning. Skal man sikrer "Århus Vands" 4.500 ha , kan det koste op mod 100 mio. kr.
3.2.2. Dialog
4. problemer med drikkevand i forhold til regnskyl
4.1. regnskyl har i Århus kommune været årssag til en forøgning af E.coli-bakterier i drikkevandet.
4.1.1. grunden til dette kan være to ting: "Vi arbejder ud fra to teorier. Enten at der er tale om indtrængende regnvand, der har haft kontakt med spildevand. Eller at der er problemer med en kontraventil, som skal hindre beskidt vand i at trænge ind i drikkevandssystemet”"