1. For-viden
1.1. Jeg kender ikke til de fire aspekter, men jeg tænker umiddelbart, at alle aspekterne må være vigtige i børns dannelse, og at det derfor er vigtigt at kende til og tage højde for disse.
2. Dannelse til manerer og skik
2.1. Forfatteren forklarer, at være dannet til manerer i dagens danmark består i at være i stand til at identificere udfordringer for det sociale samværd, sætte sig ind i alle deltageres perspektiver og diskutere hvad det giver af udfordringer for de forskellige deltagere, når andre handler på bestemte måder.
2.2. Bundsgaard uddyber ved at forklare at manerer i bund og grund handler om etik, da etikken vedrører regler for menneskelig omgang.
2.2.1. "At være dannet er at handle etisk."
3. klassisk/borgerlig dannelse
3.1. Næst fremgår det af teksten, at klassisk/borgerlig dannelse indebærer, at kunne færdes i den danske og europæiske filosofiske og kulturelle tradition.
3.1.1. Forfatteren forklarer, at det handler om at have læst de store værker og kende til dansk og europæisk historie, samt dens rødder i oldtidens tradition.
3.2. I dag kan litteraturen og kunsten give os indblik i, hvordan mennesker i tidens løb har fokuseret på mange af de samme problemstillinger, og hvordan disse enten er meget anderledes i dag eller, overraskende nok i nogle tilfælde, meget det samme.
3.3. Bundsgaard påpeger, at man skal være opmærksom på udfordringen med denne form for dannelse, nemlig at den tradition man taler om er "nogens"og kan være blind for egne forudsætninger og fordomme.
3.3.1. I følge teksten må klassisk/borgerlig dannelse derfor altid suppleres af en kritisk-konstruktiv dannelse.
4. Kritisk-konstruktiv dannelse
4.1. Denne dannelse har rod i oplysningstiden, og forfatteren citerer Kant, som jeg selv tidligere har læst en tekst af.
4.1.1. "Hav mod til at bruge Din forstand!"
4.2. Teksten nævner også Klafki og hans forståelse af at være kritisk. Klafki udpeger tre kompetencer ved siden af evnen til kritik
4.2.1. Beredvillighed: kompetence til argumentation
4.2.2. Empati: at kunne se modpartens synsvinkel
4.2.3. Sammenhængstænkning og forståelse: Kompetence til at forstå hvordan samfund, samliv og personlig liv hænger sammen.
4.2.3.1. Bundsgaard fremhæver, at der i dag stadigt stigende krav til folkets sammenhængsforståelse.
5. Æstetisk dannelse
5.1. Det fremgår af teksten, at dannelse ikke kun sker på kognitivt plan, men også når mennesker udvikler sig som skabende og kreative, filofisk tænkende.
5.1.1. Bundsgaard uddyber, at det på den ene siden handler om at opleve glæde ved skabelsen, og på den anden side at skabe ting som man selv, såvel som andre, kan få praktisk glæde af.
5.2. Forfatteren kommer med eksempler på kreative produkter:
5.2.1. Med hænderne kan man male, forgive skulpture, lave træudskæringer og arbejde med tekstiler
5.2.2. Med kroppen kan man spille et instrument, synge, danse og skabe drama i en film eller et teaterstykke.
5.2.3. Med digital teknologi kan man producerer multimodale værker, der er digitale og vises på skærme, spilles som computerspil eller opleves igennem virtuel fuldkropslig realitet.
6. Teksten i forhold til folkeskolens formål
6.1. Da denne tekst omhandler dannelse, og giver læreren en bedre forståelse for de forskellige aspekter af dannelse og eventuelle udfordringer som følge af disse, mener jeg, at den støtter folkeskolens formål.
6.1.1. Med den klassiske dannelse bliver elever gjort fortrolige med dansk kultur og historie, samt med andre lande og kulturer. Dette sker bl.a. gennem læsningen af de store litterære værker.
6.1.2. Den kritisk-konstruktive dannelse bidrager til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen. Dette sker f.eks., når elever forholder sig til, hvilken betydning teknologi har for deres personlige udvikling, for deres relationer og deres fysiske udvikling.
6.1.3. Den enkelte elevs alsidige udvikling fremmes, hvis læreren formår at implementere alle fire dannelses aspekter.